2/28/09

INTERNATIONALT MARKETING MANAGEMENT PROGRAM I MADRID. SKAL DU MED?














Så er det igen blevet tid til programmet med den lange titel, nemlig:
International Senior Management Programme in Direct, Interactive & Relationship Marketing, der finder sted i Madrid fra 22 – 25 juni 2009. Underviserne er en perlerække af erfarne folkens fra hele verden - Korea, USA, Frankrig, Spanien, Belgien - og så lille mig fra Danmark.

Du kan spare en del penge ved tilmelding inden den 31. marts - og ovenikøbet spare 20% yderligere, hvis du angiver mig som reference "Michael Leander".

Jeg giver gerne en kop et eller andet i Madrid, hvis man skulle være så heldig, at en eller flere danskere skulle finde dette program interessant.

Læs mere om programmet her

2/27/09

GOOGLE OVERSÆTTELSESPROGRAM ER EN MORSOM SAG, MEN ALLIGEVEL ANVENDELIG

Jeg har et projekt på vej, hvor jeg skal rå-oversætte en række af de mange artikler jeg har skrevet igennem årene fra dansk til engelsk. Da jeg som bekendt er en doven hund, der altid leder efter genveje, tænkte jeg "det kan Google Translate da lige klar for mig".

Nedenfor er et eksempel på en oversættelse, der er foretaget med Google Translate på et split-sekund. Kvaliteten bærer også præg deraf, men morsom synes jeg nu det er alligevel.

Uddrag af engelsk tekst

THIS ARTICLE IS ONLY INTENDED FOR PEOPLE WHO HAVE AT LEAST 2 DAYS OF EXPERIENCE WITH DIALOGUE MARKETING, DATABASE MARKETING OR CUSTOMER LIFECYCLE MARKETiNG MANAGEMENT.
WARNING - THE ARTICLE CONTAINS REFERENCES TO OBSCURE SITUATIONS.

Yesterday was a Yo-Yo day for me. Too many not so pleasant things happened, and an equal amount of very pleasant things happened. Here is my attempt to share with you an experience that started yesterday afternoon and was powerful enough to stay with me for more than 2 hours. It was a good experience. Continue…


og sådan synes Google translate at det skal oversættes til dansk:

Denne artikel er kun beregnet for folk, der har mindst 2 dage erfaring med DIALOG MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER, DATABASE MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER eller kunden Lifecycle Marketing Management.
ADVARSEL - artiklen indeholder REFERENCER skjule SITUATIONER.

I går var en Yo-Yo dag for mig. Alt for mange ikke så behagelige ting skete, og et tilsvarende beløb af meget behagelig ting skete. Her er mit forsøg på at dele med dig en oplevelse, der startede i går eftermiddags og var stærk nok til at bo hos mig i mere end 2 timer. Det var en god oplevelse. Fortsæt

Uanset, kan jeg anbefale Google translate, hvis du en gang imellem har behov for at forstå dine kunder, leverandører eller andres hjemmesider, der ikke findes tilgængelig på et sprog.

Du kan læse mere om Google translate her

CMO TENDENSER 2009 - GRATIS RAPPORT NU UDGIVET OM MARKEDSFØRINGSTENDENSER I 2009

Den er godt nok på engelsk, men til gengæld er den kort. Rapporten "CMO Trends 2009", som netop er udgivet, indeholder information om marketingchefernes planlagte gøren og laden i 2009.

I rapporten kan du bl.a. få svar på hvilke måleenheder marketingcheferne anser for de vigtigste, om de fokuserer på nye kunder eller eksisterende kunder, hvordan marketingchefen prioriterer sine investeringer i 2009 og mere.

Rapporten er baseret på mere end 400 besvarelser fra marketingchefer, brand managers o.l. fra hele verden. Dog er hovedparten lokaliseret i Europa.

Få rapporten helt gratis her

2/22/09

INTERESSANT KONFERENCE OM DIREKTE MARKEDSFØRING I SLOVENIEN














Jeg havde fornøjelsen af at tale ved en konference om direkte markedsføring i Ljubljana i Slovenien i den forgangne uge. Mit indlæg var om "marketing through social networks", og det blev godt modtaget af de ca 100 deltagere, der var mødt op. Og heldigvis blev jeg på stedet inviteret tilbage til at tale ved næste års konference. Herligt - for Slovenien er et smækkert land, der har nært sagt alt at byde på. Et højt engelsk niveau, en stor åbenhed og velfungernede forhold var min oplevelse.



Konferencen var virkeligt godt arrangeret, deltagerne var oplagte og motiverede for at lytte og lære og så var der en fantastisk networking event om aftenen. (Se billed serien ovenfor).

Talerne var fra så forskellige steder som Google i Kroatien, et stort medie/distributionsfirma, der fra basen i Slovenien nærmest opfandt "TV shopping" konceptet i Østeuropa, Chris Catchpole fra England og til sidst et panel af en række kendte marketing folkens fra Slovenien. Sidstnævnte foregik på Slovensk, så det fik jeg ikke meget ud af.

Men apropos TV shopping, så var jeg heldig - under en udendørs rygepause - at få en snak med en slovensk model, TV- og radiovært, jurastuderende m.v. - der fortalte at hun på et tidspunkt tilbragte to år i USA. Her arbejdede hun som "talsmodel" (spokesmodel) for et af infomercial firmaerne, der solgte hudpleje produkter. Det er (endnu) et område jeg intet ved om, men har nogle forestillinger om, hvordan man kører det. Alligevel var jeg en smule overrasket da hun fortalte, at de måler salget ift. hvad "modellerne" siger i programmet. Hun fortalte at i et af programmerne sagde hun noget i retning af "jeg er fra Europa" - og det alene bevirkede at der var udsolgt indenfor 4 minutter.

Så - jeg syntes at jeg ville dele dette med dig. Ikke fordi det er rasende interessant for andre end mig selv, men sådan er det vel også med en blog :- )

2/14/09

DATA: FORDEL VED SOCIAL MEDIA MARKETING





















eMarketer har frigivet en undersøgelse om, hvilke fordele markedsførere finder ved social media markedsføring. Resultaterne er ikke overraskende, som du kan se til venstre.

85,4% siger at "customer engagement" er den største fordel ved at markedsføre via social medias.

Det er ikke overraskende.

Til gengæld er det en lille overraskelse, at "direct respond communications" er nummer to. 65% af undersøgelsens deltagere mener at dette er den største fordel. Og hvis jeg må addere min kommentar, vil jeg forvente at hvis man skal se på Return on Marketing Investment, bør netop denne "pind" være mest attraktiv. Ikke fordi der er noget galt med at engagere kunder ved hjælp af social media, men fordi responsindrettet direkte kommunikation er mere målbar og ofte også bedre indrettet til at skabe nysalg, mersalg, kryds- og opsalg.

Det er overraskende for mig, at kun 21% nævner at social medias er en god lead generator. Men igen, mange fokuserer ikke på direkte marketing i den forstand, når man taler om social medias - og social networks - for den sags skyld. Der skal åbenbart mere krise til før markedsførere generelt synes at det er sjovt at skabe målbare resultater via direkte markedsføring?

Og den der med "low cost" er bare så relativt, men 51% nævner at det er en fordel ved markedsføring via social medias. Hvordan ved man så det? Eller er vi igen ude i, at markedsdsførere flest alene ser ensidigt på investeringen, og ikke tager ressource forbrug, afledte omkostninger og afkast med i betragtning.

Inden vi konkluderer for meget på undersøgelsen, skal det lige med, at dette er endnu en amerikansk undersøgelse, der er - og hold nu fast - baseret på 137 besvarelser. Som du ved er det næppe repræsentativt. Hverken for amerikanske markedsførere, og da slet ikke som et udtryk for et globalt billede af opfattelsen.

Da jeg tager "engagement" for selveste berettigelsen for kanalen, bliver min egen top tre for markedsføring via social medias er

3. direct customer communications
2. markedsundersøgelser (som forøvrigt er en kanon kanal for lead generering, spørg bare mig:-)
1. hastighed for feedback

Har du en top tre, eller andre synspunkter, så skriv løs i kommentarfeltet (jeg har lige tjekket, og der er masser af plads til dine kommentarer på harddisken :- )

Vil du opleve et web-seminar, hvor dette emne bliver berørt, kan du tjekke her:

--> Marketing through social networks

--> Moderne markedsføring på dansk

2/11/09

ALTERNATIVE MAKROØKONOMISKE TEORIER

Under oprydning i min proppede email indboks imorges, fandt jeg denne her fra min kammerat Michael Wagner. Morsomt, tænkte jeg - så derfor deler jeg den med dig:

Socialisme: Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.

Kommunisme: Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.

Fascisme: Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.

Nazisme: Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.

Bureaukrati: Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden...og smider mælken ud.

Traditionel kapitalisme: Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.

Moderne kapitalisme: Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analyserer, hvorfor koen faldt død om.

IT-Factory-kapitalisme: Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffeselskab, som tilbagesælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.

En kinesisk virksomhed: Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis der skriver det modsatte.

En japansk virksomhed: Du har to køer. Du redesigner dem, så de kun er en tiendedel størelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.

En irakisk virksomhed: Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.

Håber dette kan bidrage til en bedre forståelse af de mange forskellige økonomiske teorier, der hersker i verden lige nu.

2/8/09

SCORING MODEL FOR AT IDENTIFICERE OM SOCIAL NETWORKING KAN BETALE SIG FOR DIN VIRKSOMHED

Jeg er igang med at forberede et indlæg om "Marketing through social networks". Det skal præsenteres den 18. februar i Ljubljana ifm. Slovenian Direct Marketing Association konferencen "C2C Marketing: Momentary Niche or Overall Future" - og så igen i Madrid i juni -dog i en noget tungere form. 

I løbet af formiddagen har jeg - tror jeg - udviklet en brugbar model, der kan hjælpe virksomheder til at afklare om markedsføring via social networks er en brugbar metode. Og i givet fald, hvilen vej virksomheden så skal gå for at opnå optimalt udbytte af investeringer i en social networking tilstedeværelse. Altså skal man placere sig i et eksisterende netværk eller bygge sit eget helt fra scratch. Begge modeller indebærer fordele og ulemper.

Og indledningsvist, synes jeg at modellen ser interessant ud. For den indeholder en række kritiske spørgsmål, som enhver virksomhed bør stille sig selv forinden investeringer i markedsføring på social networks. 

Mere information om modellen her på bloggen, når den har været prøvet af et live publikum. Tilmeld dig gerne nyhedsbrevet, så får du automatisk mere info om sagen.

2/6/09

ER MAN SÅ EN GLOBAL MARKEDSFØRER?













Hver morgen ml. 5 og 6 bruger jeg ca en halv time på at orientere mig om hvordan det går med mine online forsøg. Dvs. jeg tjekker status på 

- Antal visninger på Marketingboss.tv
- Konverterer nyhedsbrevstilmeldinger til Meemoo2 Marketer fra lead til contact i CRM systemet
-  Orienterer mig om unikke besøgende, hvordan det går med de sidste artikler på Meemoo2.com, hvordan bounce rate udvikler osv. 
- Gør status på web-seminarer og tænker over, hvilke, der skal have noget mere "juice" for at nå mindst 30 deltagere, som indtil videre er minimumsmålet for afholdelse
- Tjekker respondenter på forskellige spørgeskemaer/undersøgelser og beslutter om det er nødvendigt at sende reminders eller eksekvere nye aktiviteter for at få volumen op

Idag tjekkede jeg så også antallet af tilmeldinger, der er på Markedutip - det er en alert man kan tilmelde sig fra www.markedu.com. (ærligt; jeg havde glemt at jeg havde sat den pop-up op). Disse tilmeldinger ryger ind i et email marketing system, ikke i mit CRM system, hvorfor de lissom er i deres egen silo (farlig leg, I know). 

Og her så jeg ved et tilfælde billedet du ser overfor. Den viser hvor dem, der har tilmeldt sig Markedu Tip kommer fra. Som du kan se på de gule prikker kommer de fra stort set alle verdenshjørner

Og det var det der fik mig til at tænke på om man så er en global markedsfører? 
Det er man nok ikke. Og noget helt andet er, at for Markedu - som arrangerer web-seminarer og seminarer - ville det være langt bedre at begrænse sig til Europæiske og Mellemøstlige modtagere, idet web-seminarer hovedsageligt finder sted i Central European Time zone. 

Men det er en anden snak.

Forøvrigt, hvis du har lyst til at deltage i social networking undersøgelsen, så kan du klikke her. Jeg lover at jeg tjekker om du har gjort det imorgen tidlig :- ) 

2/5/09

SIKKERHED OG GOD KUNDESERVICE I BANK BLANDET MED THE MOMENT OF TRUTH

Nogen skrev en gang for lang tid siden;

"Not a gift of a cow, nor a gift of land, nor yet a gift of food, is so important as the gift of safety, which is declared to be the great gift among all gifts in this world

Jeg har aldrig tænkt over sikkerhed noget særligt. Men nu er jeg pokkers enig.

Det har nemlig været nogle dumme dage siden i lørdags.

Ser du - mit visa/dk kort er blevet misbrugt. En frygtelig masse transaktioner med varierende beløb. Og ikke småbeløb i 30-50 kroners klassen. Nej - der er taget for sig af retterne. Og alle transaktioner foretaget indenfor 3-4 dage. En del af transaktionerne er - sandsynligvis - foretaget på rejserelaterede websites. Det er en skræmmende og voldsomt irriterende oplevelse, der sætter nogle tanker igang ift. hvor og hvordan man anvender elektronisk betaling nu om dage.

For nogle måneder siden beklagede jeg ellers højlydt over Visa's nye sikkerhedsprincip, der indebærer at man skal taste yderligere en kode, udover det sædvanlige kortnummer og "sikkerhedskode", på visse sites når man handler online.
Men efter denne oplevelse, vil jeg i fremtiden nærmest forlange at websites jeg handler med har implementeret en skærpet sikkerhed.

For år tilbage var jeg meget involveret i e-commerce. Allerede dengang var der mange forsøg på at skabe defacto standarder og letgenkendelige blå-stemplingsmærker for sikker internet betaling. Tilsyneladende er ingen af dem slået igennem - og i Danmark har vi e-mærket, som måske er et ok initiativ, men det kan jeg ikke bruge så meget, når jeg skal købe flybilletter, hoteller og andet udenfor Danmark. (og så er jeg af den mening at e-mærket giver en falsk tryghed, men det er en anden snak).

Tilliden til handelssteder på nettet har altid været vigtigt. Men mange har ikke indsigt, og fokuserer derfor alene på tilbudet, når de handler på nettet. Og så er det man risikerer at komme i klemme. Hvis man altså handler med nogen, der enten selv er nogle snydepelse, eller som ikke har styr på sikkerheden.

Jeg har gransket hjernen for at forsøge at hitte ud af hvem, der har nappet mine kort oplysninger. Var det ham tjeneren på en restaurant i Riga, der fik kortet ved bordet og skulle ud til maskinen, var det ham den skumle garson på restaurant X i Brussels, er det hotels.com, hvor jeg har handlet mange gange. Eller et helt fjerde sted? Det finder man nok aldrig ud af, men jeg håber saftsusemig at kriminalpolitiet finder synderen. Og dernæst synderens bagmænd eller - hedder det det ? - bagkvinder.

Danske Bank i særklasse
Som følge af fornævnte møg-oplevelse, fik jeg fornøjelsen af en god oplevelse hos min bank - Danske Bank. De har altså tjek på det, og - til min overraskelse - gav selv folk jeg ikke kender i banken en meget god og profesisionel service ifm. dette misbrugsproblem.
Undervejs blev jeg iøvrigt også spurgt om kundeoplevelsen. (Danske Bank bruger TeleFaction's Return on Behavior koncept, hvor Danske Bank måler kundeoplevelsen i forskellige kontaktpunkter). Og det virkede også helt fint og helt som det skal være.

Så stor ros til Danske Bank - både Steffen på Nytorv og Marianne i Hørsholm.

Mere sikkerhedsproblematik
For at det ikke skal være løgn, så har jeg fået en pop-up Spyware ting, som jeg ikke kan komme af med. (det viser sig at den hedder Tubby Toolbar eller noget i den stil).
Heldigvis er det kun på Firefox, og ikke på Google Chrome eller #/%¤... Explorer. Jeg undrede mig over at mit relativt nye anti-virus etc. program Windows Live OneCare fra firmaet )(/# (/# ikke havde nappet den. Og efter at have kørt gentagende skanninger, downloadede jeg AdAware. Det fandt den heller ikke. Så måtte jeg ty PC Tools Spyware Doctor trial verison - den fandt den - men fjernede den ikke. Eller rettere; fjernede den først efter at jeg havde købt et års forbrug af programmet.

Så langt så godt.

Det morsomste af det hele er at disse virus/anti-spamware/anti spyware programmer er gode til at markedsføre sig selv, men ikke altid lige gode til at levere det de lover.

Jeg købte Norton - men blev træt af hastigheden og da jeg så Windows Live OneCare besluttede jeg mig for at prøve det - primært fordi jeg så kunne få en one-stop-løsning inklusive back-up af alle familiens computere.

God idé. MEN AK. Firmaet #/%¤... kan endnu engang ikke levere det de lover. Backup har jeg aldrig fået til at fungere, antivirus etc. delen spiller ikke 100%. SÅ det såkaldte Moment of Truth kunne de endnu engang ikke leve op til. Fantastisk at de dette til trods formår fortsat at være så magtfulde på det globale marked for IT løsninger.

Hvorfor skrev jeg det her? Det kan jeg pludselig ikke huske

2/1/09

MELODI GRAND PRIX BRANDET LEVER I BEDSTE VELGÅENDE


Så du Melodi Grand Prix? Hvad synes du om det? Vandt din favorit sang? Har vi en chance ved det Internationale Melodi Grand Prix i Moskva?

Vi så det. Og jeg må sige, at jeg sjældent har set så veloplagt et publikum. Hold da helt fest. De var på fra start til slut. Det må have været en sand fornøjelse at være Brinck, Hera, Johnny de Luxe, Jeppe, Marie, Jimmy og alle de andre optrædende. For ikke at tale om Birthe Kjær, der i den grad blev hyldet af publikum.

Formatet var fornyet. Det synes jeg er godt. Altså fornyelsen. Og at se så forholdsvis mange etablerede kunstnere vidnede om at DR er blevet mere ambitiøse. Like it or not, så skal det gerne medvirke til at skabe bedre resultater.

At vindersangen umindeskendeligt minder om en Ronan Keating en af slagsen, tror jeg ikke gør vores chancer mindre i den russiske storby. Max point fra Irland, England, Holland?

Glad for at se at DR på en innovativ måde forandrer Melodi Grand Prix brandet. Måske vil vores børn også føle sig tvangsindlagt til at se Melodi Grand Prix med deres børn om 10, 20, 30 år?