Showing posts with label marketing. Show all posts
Showing posts with label marketing. Show all posts

4/10/10

Egypt:: New tobacco packaging warning is a marketing joke

So here it is: The new picture and text on cigarette packs in Egypt does not do the job. If you are in marketing, you will know what I mean just by looking at the picture on this page.

Or maybe you do not "get it" right away. I am not afraid to admit that I did not. Someone had to explain to me what the symbolism of that picture means. And then I finally got it. Now, a few weeks later, I found this picture, and decided to share this information with you.

Personally, I think whoever was responsible for this, did not do a  very good job. There are so many other ways to inform smokers about the health problems caused by smoking (see below for examples and check the link from Brazil)

Ok, so this does not work, but what would you do?
It would be interesting to hear from you. What would you do if you were charged with designing and writing copy for a tobacco packaging warning? Please use the comment box, or email me and I will gladly post your suggestions.

Below I have listed a number of warnings from different countries.

8/19/09

De fatter det - hvorfor gør vi ikke?

Jeg har tænkt på det mange gange, men aldrig fået skrevet om det. Så det gør jeg nu -fordi jeg havde oplevelsen igen for et par dage siden.

Som du måske ved blev der - da Oslo flyttede hovedlufthavnen fra Fornebu til Gardermoen - samtidig lanceret et hurtigtog fra Garderoen til bl.a. Lillestrøm, Oslo S og helt til Asker - med stop ved Nationalteatret i den anden ende af Karl Johansgate.

Flytoget, som det hedder, har forstået hvordan man gør det nemt for kunderne. Her kører du blot betalingskortet igennem maskinen - og vupti, så åbner dørene sig. Vil du have en kvittering, går du blot til Flytoget.no og registrerer dig - så kan du til enhver tid trække din kvittering online. Altså ikke noget med at vente ved lugen, bruge tid på automaten osv. Gå lige igennem, swipe dit betalingskort, that's it.

Enkelt, nemt og smart.

Kunne DSB m.fl. lære noget her? Jeg tror det.

7/23/08

HVEM SKAL INTERESSE SIG FOR LEAD SCORING? MARKETING ELLER SALG?

I 1998 stiftede jeg for første gang bekendtskab med "lead scoring". Ikke lead segmentering, men kvalificering af leads på baggrund af en række kriteria, der skulle medvirke til at determinere om et lead havde en reel mulighed for at blive konverteret til en kunde. Dengang var det højest relevant, idet vores daværende tilbudsprocess ikke alene var lang, men også frygtelig dyr. Udvikling af et tilbud kunne snildt løbe op i hundretusinder af kroner.

Idag funderer jeg over hvad årsagen er til at der ikke er flere - såvel B2B som B2C markedsførere - der har taget lead scoring i anvendelse. Når de ikke har gjort det, betyder det at alle leads (sandsynligvis) behandles ens. Tænk over det og husk på de tre sidste gange du registrerede din interesse på et websted, tilmeldte dig et nyhedsbrev eller bad om at modtage produkt materiale. Blev du i den forbindelse stillet spørgsmål, der kunne medvirke til at kvalificere dig?

Min påstand er at hvis vi vil effektivisere ROMI - Return on Marketing Investment - skal vi begynde at interessere os for det. Den gamle mani med at marketingfolkens kun vil bede leads om at udfylde de absolut mest nødvendige informationer tåler fornyet stillingtagen.

Lad mig forklare.

Når vi kun beder om navn og email, fylder vi vores (permission eller respons) database med en frygtelig masse mennesker om hvem vi ved - ja - ingenting. Respondenter, der lander i din database kan være alt fra ligegyldige osere til repræsentanter fra din største kunde. Som marketing person kan du naturligvis glædes over, at du kontinuerligt ekspanderer antallet af interessenter. Men så er det også sagt.

For kvaliteten af dine respondenter kan du ikke sige noget om. For du har ikke kvalificeret dem som en del af lead akkvisitionsprocessen.

Hvad du som minimum bør overveje
I Danmark er der mange synspunkter på dette område. Mit er at hvis du vil arbejde med en større grad af kvalitet i din lead akkvisition, en øget integration ind imod din salgsorganisation, bør du tage initiativ til sammen med salgsorganisationen at designe og eksekvere et lead scoring program.

Hvis du er på B2C markedet, kan du starte med at spørge interessenter om de er en potentiel kunde, har handlet hos dig før o.l. Er du på B2B markedet kan du gå lidt længere og spørge ind til om man påtænker at købe produkt x/skifte leverandør indenfor 3 måneder, 6 måneder, 12 måneder. Dette sammen med andre psykografisk indikative spørgsmål kan medvirke til at du vil opleve en øget konvertering fra lead til kunde.

Denne artikel stillede spørgsmålet; hvem har ansvaret marketing eller salg? Mit input er at de har begge. Marketing og salg skal koordinere behovet, processen og stille målsætningerne, medens det som oftes vil være marketing, der ejer processen for så vidt angår lead generering, og salg, der tager over i relation til den personlige salgsindsats.

Dette var en pludselig indskydelse. Jeg har tænkt mig at følge op med flere og mere detaljerede artikler om emnet, og så har jeg også et par eksempler, der måske kan være interessant for dig at læse om.

Hvis du også gider at læse om salg og markedsføring på engelsk, kan du eventuelt tilmelde dig Meemoo2 Marketingboss her.

11/17/07

Marketing processer. Nej tak.

Det er overordentligt interessant at opleve, hvor lille andel af marketingcheferne derude, der rent faktisk gider bekymre sig om marketing processerne.

Men jeg tror at det kommer til at ændre sig.

For iflg. en rapport jeg skimmede den anden dag, så er det nemlig processerne, eller rettere manglen på samme, der er den mest gennemgående årsag til at marketingbudgettet ikke afleverer tilstrækkelig effekt og værdi til virksomhederne.

Når man har arbejdet en del år med marketing discipliner, der pinedød tvinger én til at(forsøge) at tænke processerne ordentlig igennem, teste processerne og teste dem igen, så kan man godt forstå at marketingafdelingerne ikke synes at den del af "festen" er videre interessant.

Du ikke helt med på hvad marketingprocesserne indeholder så læs videre her på bloggen. Du kan også besøge Return on Behavior Magazine - klik her.

7/7/07

Harald Fortmann, Simon McDermott taler på Customer 2.0 Experience Marketing konferencen i Berlin

Denne marketing og customer experience konference bliver interessant! Udover Colin Shaw, kan du også møde Harald Fortmann, der for tiden er administrerende direktør hos Advertising.com i Tyskland. Han vil tale om emnet "Succesful Online Customer Acquisition for greater results".

Simon McDermott, der er administrerende direktør hos Attentio fra Belgien, vil tale over emnet "Measure the Buzz - What are your customers saying about you". Attentio har udviklet nogle innovative løsninger, der gør det muligt for virksomheder at monitorere og analysere hvad der foregår på social medias såsom blogs. Personligt glæder jeg mig til at lære mere om Attentio, og hvordan disse løsninger fungerer i praksis.

Flere talere bliver lanceret indenfor få dage.

Se konferencens website her: http://www.customer2o.com/ - og husk at der er rabat ved hurtig tilmelding.

7/6/07

Martin Nyrup og Kevan Bilton taler ved marketing konference i Berlin

På marketing og kundeoplevelse konferencen i Berlin, der finder sted i september 2007, kan du møde Martin Nyrop, der er direktør for Reputation Institute i Danmark. Martin Nyrop taler over emnet "7 reasons why marketing managers should take control of their corporate reputation".

Endvidere kan deltagerne høre Kevan Bilton fra CoreRelations tale over emnet "Learn how to setup a successful permission marketing program for increased lead acquisition".

Foruden de to ovennævnte talere/eksperter, kan du også møde Fredrik Abildtrup, CEO i TeleFaction, den anerkendte customer experience guru Colin Shaw fra England og flere.

Se programmet her: http://www.customer2o.com/

5/22/07

Online Customer Acquisition and Retention for Retail Financial Services i London Oktober 2007

Jeg - Michael Leander Nielsen - er inviteret til at gennemføre to mini-masterclasses på Centaur Conferences konference, der hedder "Online Customer Acquisition and Retention for Retail Financial Services".

Konferencen foregår i London i oktober 2007 og målretter sig primært marketingansvarlige o.l. i retail financial services - dvs- marketing ansvarlige fra banker, kreditkortselskaber o.l.

Mere information her:

5/21/07

Forvirrende flybestillinger giver (ekstremt) dårlig oplevelse

Her er endnu en dårlig kundeoplevelse denne gang fra et flyselskab

Jeg har bestilt en del flyrejser i min tid. Online og offline. Og nu stod jeg i weekenden for at skulle bestille en tur til Cluj-Napoca i Rumænien. Der findes ingen direkte fly fra København, og det - efter min opfattelse - bedste "connection point er via Budapest i Ungarn.

Da jeg har prøvet turen før, ved jeg nogenlunde hvordan, med hvilket flyselskab og hvilket prisniveau billeter findes i. Da jeg samtidig skal bestille for to af mine kolleger i www.customaxi.com, og har erfaring for at portalen hos det ungarske flyselskab Malev kan være drilsk, beslutter jeg mig for at starte opgaven ved søgning på nogle af de gængse flysøgeportaler. Men da jeg bliver præsenteret for urimeligt høje priser der, giver jeg hurtigt op og overgiver mig til portalen hos Malev.

Jeg har nu brugt ca 45 minutter.

Total forvirring hos Malev
Vi skal afsted en onsdag med først mulige fly, og 2 personre skal retur til København lørdag med første fly ud af Cluj hhv. Budapest, en af os om søndagen med lidt større fleksibilitet på tidspunktet.

På Malevs portal viser det sig at den formiddagsafgang fra Budapest til Cluj-Napoca, som jeg havde fået præsenteret på andre bookingsites, ikke bliver præsenteret som en option overhovedet. Og samtidig får jeg ikke præsenteret morgenafgangen fra Budapest til København om lørdagen. Efter at have checket hos nogle af søgemaskinerne, bl.a. www.flyrejsen.dk og TravelLink, surfer jeg tilbage til Malev, rydder min browser, sletter cookies, og prøver igen. Ved hver søgning virker det som om at jeg enten får;

- forskellige muligheder for afgange, hvor ingen af dem rigtig passer ift. planen desuagtet at jeg ved at afgangene findes på ruteplanen
- forskellige priser og/eller priserne præsenteret i forskellig valuta, hvilket naturligvis gør hele billedet uigennemsigtigt.

Jeg har nu brugt i niveau 1,5 time.

Stresset for tid, og lettere irriteret over hele miseren beslutter jeg mig for at tage de muligheder der byder sig hos Malev, idet jeg ved at priserne her er langt billigere end alternativerne. Og da det er en kunde, der betaler "gildet", er det vigtigt for mig.

Jeg begynder bookingprocessen, idet jeg accepterer en 10 timer ventetid i Budapest på vejen ud, og mentalt er indstillet på at to rejsende får samme ventetid i Budapest på vejen hjem.

Men så får jeg en idé. Jeg booker rejsen mellem Budapest og Cluj tur/retur seperat, og dernæst rejsen København-Budapest tur/retur. Efter noget tid, lykkedes det så. Dvs. der er stadig ventetid i Budapest på vejen ud, men på vejen hjem kan to personer rejse uden ventetid. Og det var i udgangspunktet vigtigt da en af personerne skal nå at komme hjem til en privat fest.

Udover at Malevs portal er meget "mærkelig" at anvende, så sker der yderligere dette, som jeg finder højest besynderligt;

- ud af 3 bookinger bliver 2 debiteret i danske kroner
- 1 booking bliver debiberet i HUF - Ungarnske Forint
- 1 ud af 3 bookinger opkræves "e-service" gebyr IKKE
- 2 ud af 3 bookinger opkræves et "e-service" gebyr på DKK 200/stk.

Det synes jeg er skæmmende. I alle tilfælde logger jeg mig på portalen, idet jeg er oprettet som kunde hos Malev. Men ikke desto mindre får jeg forskellig behandling afhængig af bookingen.

Da jeg kender en ungarer, der arbejder for Malev, og har gjort det i mange år, vil jeg forholde ham denne oplevelse. For det var brandirriterende. Desværre havde jeg ikke alternativer i dette tilfælde. Havde jeg haft det, havde jeg ikke købt billetter hos Malev - endsige fløjet med dem.

Jeg tror at mange bliver usikre, når de bestiller online, hvis der er for meget støj på linien. Og dermed afbryder de forsøget på at handle pågældende sted. Så hvis andre oplever tilsvarende situation, mister Malev penge. Ingen tvivl om det.

Og det mest irriterende for mig: Jeg brugte ca. 2,5 time på at foretage disse bookings.

1/31/07

Skandinaviske brands stærke igen

Ifølge Brandchannels nyligt offentliggjorte analyse, er Skandinaviske brands igen stærkt placeret i feltet blandt Europas førende brands. De 3 første pladser besættes således af skandinaviske virksomheder. Her er udvalgte resultater fra den europæiske del af brandanalysen;

1. Ikea (Sverige)
2. Skype (grundlagt i Danmark)
3. Nokia (Finland)
6. H&M (Sverige)
26. Bang & Olufsen

Det er overraskende, at f.ex. Mercedes placerer sig som nummer 28, Volvo som nummer 30, Gucci som nummer 33. Men som mange andre analyser, skal man nok tage resultatet med et gran salt. I dette tilfælde er der tale om en online analyse med "kun" lidt over 3.000 respondenter.

Mere info på Brandchannels hjemmeside: www.brandchannel.com

1/17/07

Globale innovatorer 1000

Booz Allen Hamiltons globale undersøgelse af verdens 1000 største R&D budgetter viser at en lille gruppe outperformer deres respektive brancher.

Hvad har den mellemstore amerikanske producent af dental produkter Denstply International til fælles med Kobe Steel, den japanske stålkoncern? Hvilke kvaliteter deler Cadbury Schweppes med Tata Motors, den indiske bilfabrikant? Og hvad med Google, superstjernen i Silicon Valley. Hvad linker Caterpillar med Apple og Adidas? Og hvor er lighederne mellem Toyota og Christian Dior?

Læs hele artiklen her

1/3/07

Innovation, der sparker drømme igang


Her fra starten af 2007 kan det betale sig at udnytte "overskuddet" til at begive dig ud på en innovationsrejse. Det har en ejendomsudvikler i den flotte russiske by St. Petersborg gjort på imponerende vis.

Her kan du købe eksakte "minature" kopier af nogle af de meste berømte såsom Palace Tsarskoselskiy Hermitage (Pushkin) og Versailles. Disse paladser fåes i ca. 30 forskellige modeller, fra 600 til 900 kvm og sælges for kun Euro 2-3 mill. alt inklusive.
Beliggenhed er Lahta lidt udenfor St. Petersborg i et område, hvor alle naboer også bor i et palads. Og ja, sikkerheden er også i top.

Er du interesseret i at købe eller se modeller af de forskellige paladsmuligheder kan du kontakte Michael Leander Nielsen på mln@customaxi.com

Skulle du ikke være i markedet for et (nyt) palads, så tænk over, hvordan du kan gå nye veje, der kan sparke drømme igang hos dine kunder og emner.

Eller så stort, siger Fredrik Abildtrup

Hvor stort bliver 2007 for marketing og marketing konsulentbranchen i Danmark? Vil branchen følge den tendens som topcheferne i landets største virksomheder giver udtryk for, at virksomhederne vil? Hvad mener du?

1/2/07

Most Wanted Respons - hvad vil du med dit website?

Tilrettelæggelse af website, der medfører return on investment (ROI), kræver bevidstgørelse om hvilken respons du ønsker fra dit website.

Most Wanted Respons, eller MWR, er et begreb, der handler om først at definere hvilken der er den vigtigste, næstvigtigste osv. respons du vil have fra dit website. Og dernæst sætte målesystemer op, der kan levere data om hvor dygtig du er til at tiltrække netop den respons du ønsker.

Start med at afklare følgende spørgsmål:

1. Hvilken respons vil du helst have fra dit website?
2. Tiltrækker dit website den type respons idag?
3. Konverterer du tilstrækkeligt mange besøgende til at give dig den respons?

Min erfaring viser at langt de færreste er bevidst om hvilken respons de ønsker fra websitet. Til gengæld er det relativt hurtigt at blive bevidst om det. Det eneste det kræver er at du for eksempel definerer de 2-3 responses du helst vil have. Og dernæst indretter dit website således at du "pusher" den information, der skal give dig den ønskede respons.

Efter min opfattelse skal et website nu om dage levere ROI. Synliggørelse af den respons du får fra kunder og emner via dit website, kan være medvirkende til at synliggøre det udbytte du får fra den investering.

Det er faktisk ganske basal viden. Du kan let komme igang. Start med at arbejde udfra ovenstående tre spørgsmål, og sørg så for at du kan måle udviklingen. Vil du vide mere om effektmåling af online aktiviteter, er du velkommen til at kontakte Michael Leander Nielsen via www.customaxi.com

12/9/06

Ny generation lead management på B2B markedet

Hvis kun 10-15% af dit målmarked her og nu har et behov og budget, hvad gør du så med de resterende 85-90%, der måske nok er nysgerrige, men hverken har erkendt behov eller etableret budget? Det ser Michael Leander Nielsen nærmere på i denne artikel.

Ledende analytikere fra bl.a. Gartner Group og Yankee, bekræfter at der i dit målmarked til enhver tid kun er 10-15% aktuelle købere til dit produkt. Det betyder at dine salgs- og marketingindsatser hovedsaligt bør målrettes de 10-15%, der er klar til at købe i denne måned – altså dem vi typisk benævner som ”hot prospects”, ”hot leads”, ”varme emner”.

Men det kan være vanskeligt at identificere købere, der både har erkendt behov og budget allokeret. Derfor kræves det, at du implementerer en ny generation for lead management, der er væsentligt mere struktureret og langtidsholdbar, end den gængse måde at attackere kundemuligheder på.

Tjubang salg/marketing funker ikke
Hvis du har et personligt kendskab til Customaxi eller Fokus Integrated, ved du forhåbentligt også, at enhver konsulent vil plædere for, at du skal arbejde struktureret med at identificere etaper i marketing- og salgsprocessen. Vi tror nemlig ikke på såkaldt ”tjubang” markedsføring. Vi tester konstant om det er muligt, at gennemføre et her og nu salg skabt ved en marketingindsats overfor en veldefineret målgruppe.

Vi tilbyder rabat, tilgift og meget andet godt. Men gang på gang kan vi konstatere, at vi ikke formår at realisere et nævneværdigt afkast af” tjubang” aktiviteterne.

Sådan gætter jeg på det også er hos dig. ;-)

Når vi derimod følger vores unikke salgsmodel, sikrer vi en jævn tilgang af kvalificerede emner, der som minimum har erkendt behov, og sandsynligvis også har allokeret budget, eller igangsat processen for at få tilført ressourcer til at gennemføre givne aktiviteter.

Etapeinddelt salg og marketingproces, der virker.
Derfor anbefaler jeg, at du overvejer en ny tilgang, hvor du initielt definerer et antal etaper i processen fra du identificerer et emne til du – som sidste etape – konverterer emnet til en kunde. Hensigten er, at du gennem dialog gradvist får afmystificeret dit målmarked. Det skal gøre dig i stand til at spotte, hvem, der er ”Most likely to buy” på et hvilket som helst tidspunkt – 24/7/365.

Logisk nok, kræver en sådan proces, at du skaber et fornuftigt samspil mellem salg og marketing, mellem kampagner og CRM system. Det er ikke vanskeligt, men fordrer at du indledningsvist definerer hvordan samarbejdet skal fungere, og afstemmer forventninger mellem de implicerede parter. Og – ja - frem for alt får afklaret den økonomiske del af sagen.Der er reelt ikke noget nyt i det. Men alligevel oplever jeg gang på gang, at virksomheder på B2B markedet, ikke har implementeret en tilfredsstillende systematik, der kan medføre en forbedret tilgang af ”hot leads”, en forbedret ROMI (Return on Marketing Investment) og en forbedret gennemsigtighed af indholdet af emnedatabasen.

Dermed skal disse virksomheder, hver gang starte forfra, og dermed søge at gennemtvinge ”tjubang” salget. Som tidligere nævnt, fungerer det sjældent godt.

Sådan beskriver du processen i 5 enkle steps
Det er ret enkelt, at komme i gang. Afsæt nogle timer sidst på eftermiddagen, hvor marketingfolk og salgsledelsen mødes. Besvar følgende spørgsmål;

Hvilke forudsætninger skal være tilstede hos et kundeemne, før salgsafdelingen bør bruge tid på emnet?
a. Størrelse, branche, beliggenhed, eksport ja/nej osvb. Skal have responderet og modtaget vareprøve, teknisk litteratur, brochure e.l.

Hvordan ønsker salgsafdelingen at modtage disse kunde-emner?
a. Hvordan føres emnet fra f.eks. ”kvalificeret prospect” til ”hot prospect” i CRM systemet? b.

Skal/kan CRM systemet automatisk trigge en event – dvs. automatisk oprette en opgave og allokere denne til sælgeren, der har ansvar for kundeemnet? Hvis ikke, hvordan skal lead kommunikationen så foregå fra marketing til salgsafdelingen?c.

Er der andre forhold, der er vigtige for salgsafdelingen?

Er der andre forhold – f.eks. registrering og måling – der er vigtige for marketing?

Når salg har defineret, hvordan emner skal modtages, og hvordan disse skal være kvalificeret, skal marketing afklare målgruppens beskaffenhed og den operationelle håndtering af emnerne.

Start gerne forfra.

a. Hvordan sikrer marketing sig, at de kundeemner, der bearbejdes, er de rigtige;
i. Tvillinge analyse?
ii. Kundestrategien – er ”most wanted customers” beskrevet godt nok?
iii. Er beslutningshierarkiet beskrevet – ved vi hvem, der som regel er indstiller, influent, beslutningstager, økonomisk beslutningstager osv.?
b. Hvordan registreres målmarkedet og hvordan sikrer marketing sig, at målmarkedet kan opdateres?
i.Skal data kunne matches mod f.eks. KOB, Dun & Bradstreet, Krak, Kompas?
ii. Skal målgruppen kunne profilere sig selv via f.eks. internettet?

c. Hvor er svaghederne i de interne procedurer og systemer?
i. Ved sælgerne, hvordan man korrekt opretter nye kunde-emner og opdaterer dem vi har?
ii. Ved marketing det?
iii. Kan vi nemt og hurtigt udveksle data mellem de implicerede systemer?
iiii. Kan det være en god idé at få en ekstern specialist til at se på sagen? ( http://www.customaxi.com )

Vil du vide mere om, hvordan du effektiviserer dit arbejde med data, kan du kontakte Customaxi – spørg efter Michael Leander Nielsen.

Når punkt 3 er afklaret, er marketing og salg klar til at gå i gang med den spændende del af processen:

a. Hvordan tiltrækker vi kunde-emner til en planlagt dialog?
b. Hvor mange steps, er der fra et kunde-emne går ind i processen til kunde- emnet har budget og erkendt behov?
c. Hvilke steps er det?
d. Hvordan håndterer vi, at kunde-emnet har bevæget sig fra ét step til det næste?

Kommunikation.
a. Når du har defineret steps i punkt 4, er du klar til at tilrettelægge kommunikationen.
b. I din kommunikation, bør du til enhver tid have fokus på 1-3 Most Wanted Responses, dvs. fokus på, hvad du gerne vil have målgruppen til at gøre/respondere på
c. Du skal overveje hvilken platform du vil kreere, og sikre dig at den er forholdsvis langtidsholdbar.
d. Som marketingperson skal du konstant holde dig for øje, at dit job ligger i de faser, som du definerede sammen med salgsafdelingen. Kvaliteten af dit arbejde afgøres (som regel) af tre forhold;
i. Evnen til at tiltrække kundeemner ind i dit kommunikations- og responsloop
ii. Evnen til at fastholde kundeemner i dit loop
iii. Evnen til at levere kvalificerede kundeemner til salgsafdelingen

Du kan naturligvis også inddrage en ekspert til at bistå med processen. Det kan tit være en hurtigere vej til et godt resultat, hvis eksperten har tilpas meget erfaring med emnet. Det har f.eks. www.customaxi.com

Hvad så med de resterende 85-90 %?
Jeg er sikker på, at du har gennemskuet, at det program du fastlægger for din kunde-emne bearbejdning, gør dig i stand til konstant at bearbejde kunde-emnerne. Når du har fået kunde-emner ind i dit kommunikationsloop, og forudsat at du fastholder en fornuftig frekvens i dialogen, bliver du klar til påvirke kontinuerligt, og dermed fremtvinge svar og respons fra målgruppen.

Er du rigtig dygtig, har du som en del af punkt 4, defineret et ”videnshjul”, så du gradvist indhenter mere og mere information om kunde-emnet. For eksempel kan du ved første interaktion spørge ind til basale forhold hos kunde-emnet. I næste interaktion spørger du ind til behov, herefter får du behovet mere konkretiseret, og måske vil du på et tidspunkt gå så tæt på, at du spørger om budget, hvornår emnet skal gøre et køb, hvem, der er beslutningstager osv.

Kontakt Michael Leander Nielsen hos Customaxi - www.customaxi.com hvis du vil vide mere, eller er nysgerrig efter vores whitepaper på området.

2/10/06

Relevans møder frekvens

"Hey" – som en dygtig medarbejder hos en af mine estimerede forretings- forbindelser ofte siger. Jeg tror han siger det, når han mener at jeg eller andre egentlig bare bekræfter det alle godt ved i forvejen. Så derfor vil jeg også starte denne artikel med et ”hey”.

For alt hvad der står efter denne indledning ved du godt allerede. Hvorfor skriver jeg det så? Tjooo, fordi jeg er i tvivl om hvorvidt du anvender den viden du allerede har – og så er det måske meget godt at blive genopfrisket. Læs roligt videre…


”Pas nu på – de melder bare fra
”Mange tænker at en høj frekvens i udsendelsen af e-mails er lig med at genere modtagerne. Og mange tror at en høj frekvens medfører en høj ”drop out rate” – også kaldet opt-out eller på godt dansk ”framelding”. På den baggrund udnytter mange virksomheder ikke de muligheder, der ligger i mediet.
Og det samme gælder – for den sags skyld – med postale direct mails. Ingen forskel der. Virksomheder tror (fejlagtigt) at en høj frekvens støder modtagerne og medfører andre problemer. Intet kan være fjernere fra sandheden. Nu skal du høre hvorfor…

Relevante budskaber læses
Hvis du læser denne miniature af en artikel tror jeg at du gør det i søgning efter information du kan bruge. Printer du artiklen, gætter jeg på at du har fundet interesse for indholdet og dermed har indholdet vist sig relevant for dig. Så udover at du læser, aktiveres du også. Og det er i høj grad budskabet; relevante budskaber læses. Nye budskaber fra afsendere, der tidligere har imødegået dit behov for relevans – bliver som regel også studeret nøje – ikke sandt?

Høj frekvens er mere virkningsfuld
Når email marketing eksperter implementerer e-mail markedsføring i virksomheder, plæderer de altid for at man skal implementere e-mail marketing/informationskanalen med en højere frekvens i starten.

Årsagen er simpelthen at det er nødvendigt for at flest mulige modtagere får taget stilling til indholdet. Succeskriteriet for at få modtageren til at udvise en vis interesse og (senere) loyalitet overfor budskabet, kræver relevans.
En høj frekvens med ligegyldige budskaber giver – ikke overraskende – en ligegyldig respons.

Til gengæld kan en høj frekvens med modtager relevante budskaber medføre en høj respons og dermed et højt afkast af aktiviteten.

Sammenhæng frekvens -> relevans
Der er ingen tvivl om at der er en klar sammenhæng mellem frekvens og relevans. Arbejder du professionelt med e-mail marketing og er du overbevist om at det er en god måde til at holde dialogen med dine kunder og emner, så skal du efterforske hvilken frekvens, der er mest optimal for at nå dine mål.

Du kan naturligvis spørge dine modtagere hvor ofte de foretrækker at modtage information fra dig – og når du er i gang – så spørg også hvilket indhold modtagerne ønsker fra dig. Kan du producere et indhold, der altid møder modtagerens krav om relevans, kan du i princippet udsende dit nyhedsbrev en gang om ugen eller mere.

Men forsøger du at knalde det ene irrelevante budskab ud efter det andet, kan du faktisk lige så godt droppe hele miseren. For det vil aldrig give dig et fornuftigt afkast. Og i værste fald kan du risikere at jage loyale kunder væk. Indhold behøver ikke være tungt og langt.

Har du et fornuftigt værktøj til at håndtere tilmeldinger og frameldinger, opt-out og til at monitorere respons, er det nemt at udsende e-mails. Det tunge er indholdet. Og det er det for de fleste. Men det er der en løsning på. Når du udsender dine budskaber, er der ingen regel om at du absolut skal proppe hver eneste udsendelse med et hav af artikler. At udsende et enkelt kort, men relevant budskab, kan være ligeså virkningsfuldt.

Du har 20 sekunder til at gøre dig interessant
Nye analyser viser, at en modtager af en e-mail fra en kommerciel afsender, bruger omkring 20 sekunder på at beslutte OM modtageren skal bruge mere tid på at læse budskabet. Derfor står du dig godt i at opbygge en bevidsthed hos modtageren om, at det du leverer, har relevans. I Globase mener vi, at du kan udvide modtagerens ”orienteringsvindue” med op til 30-40 sekunder, hvis modtagerens perception er at du som regel leverer noget af værdi i din e-mail kommunikation.

Pointen er nem
Som lovet i starten af denne artikel ved du det godt:
din frekvens kan være nøjagtig så høj som du har lyst til, hvis du formår at levere indhold, der er relevant for dine modtagere.
Spørg nu dig selv om du selv mener at dit indhold – i newsletters, på dit website – er interessant for dine modtagere – eller mest interessant for dig?

Eller bedre endnu: start med at spørge dine modtagere. Det koster meget lidt, og kan give dig værdifuld viden om dine modtageres præferencer – både i forhold til frekvens, og i forhold til indhold.

7/20/05

Outsourcing af din marketingafdeling?


Det er måske ikke nemt at sluge for de fleste virksomheder. Men sandheden er, at man forventer at flere og flere virksomheder i fremtiden vil outsource større dele af marketing organisationen.

Hvorfor?

Fordi direkte markedsføring og internet markedsføring bliver en stadig større del af marketing mixet. De traditionelle marketingafdelinger besidder ofte ikke de kompetencer, der er nødvendige for effektivt at kunne switche fra masse markedsføring til individualiseret, direkte markedsføring. Der er med andre ord behov for at hive kompentece ind, der kan flytte virksomheden fra ét sted til et andet i løbet af 1-2 år.

Reelt er der efter min opfattelse behov for en omskoling af alle marketingfolk, der har afsluttet deres marketinguddannelse efter år 2000.

Videre oplever mange virksomheder, at marketingafdelinger først og fremmest skal bestå af hoveder, medens hænderne skal outsources til virksomheder, der er specialiseret i at eksekvere.

For virksomhederne giver det god økonomi - for mig giver det god mening.

Vil du drøfte dette emne, og høre flere synspunkter, så kontakt Customaxi eller Michael Leander Nielsen (mln at customaxi.com)

2/21/05

Effektivisering af responshåndtering betaler sig

Mange virksomheder har ikke tilstrækkelig fokus på, at effektivisere responshåndtering og efterfølgende uddelegering af respondenter til den interne eller eksterne salgsstyrke. Men det er der råd for.

De fleste virksomheder inviterer til respons via kuponer, website o.l. Men ganske få virksomheder har etableret en effektiv proces for håndtering af respons, uanset om denne respons handler om at levere brochure, vareprøver eller andet.

Samtidig viser det sig, at mange virksomheder, ikke har et effektivt system for at delegere respondenter til den interne og/eller eksterne salgsstyrke. Erfaringen viser, at behandlingen af respons ofte beror på tilfældigheder. Det samme gælder for behandlingen af den irriterende returpost, der følger fra enhver direct mail kampagne.

Overlades til tilfældigheder
Jeg har tidligere analyseret på dette område og fandt at netop responshåndteringen ofte overlades til tilfældigheder. Det betyder at en vilkårlig medarbejder i eller udenfor marketingafdelingen overlades hvervet med at modtage og behandle respondenter. Men opgaven er sjældent godt forankret. Og ofte går noget galt, hvorved respons håndteres med større eller mindre forsinkelse, og den vigtige registrering af respons samt uddelegering af respondenter til salgsstyrken er ofte mangelfuld.

Og dette er forståeligt nok. For de fleste virksomheder har ikke folk ansat, der opfatter håndtering af respons som en vigtig del af deres job. Herudover er det de færreste virksomheder, der er gearet til at håndtere processerne for at levere brochurer, vareprøver o.l.

Sådan kan du effektivisere responshåndteringen
Flere fulfilment centre tilbyder nu en samlet løsning for responshåndtering. Løsningen giver dig mulighed for at outsource responsbehandlingen, hvormed du sikrer faste og ensartede rutiner for håndtering af respons. Dette sikrer dig ikke alene en effektiv behandling af respons, returpost o.l. men giver dig også mulighed for at håndtere leadbehandlingen effektivt og med fuld opfølgning.

Målbar responshåndtering
I al sin enkelthed, lander respons hos fulfilment centeret. Når respons er registreret, logger du på et webbaseret system, hvorfra du kan delegere leads til den interne eller eksterne salgsstyrke. Delegerer du eksempelvis et lead til en forhandler, vil forhandleren modtage en e-mail, hvor der står at du har delegeret leads til forhandleren. Næste skridt er at forhandleren modtager en e-mail med en anmodning om at logge på systemet for at godkende/afvise leads.

Du kan ovenikøbet følge leadet fra den initielle respons til forhandleren har færdigbehandlet emnet. Det betyder samtidig at du til enhver tid har et overblik over effektiviteten af indsatserne, og kan bl.a måle hvor effektiv din kampagne har været samt hvor dygtige salgsstyrken er til at konvertere respondenter til kunder

1/11/05

Har du storvasket i år?

Dygtige markedsførere starter året med en god omgang storvask. Det vil sikre øget effekt i arbejdet med direkte markedsføring.

Jeg har efterhånden skrevet mange artikler om datakvalitet. Det har jeg gjort, fordi jeg ved, at netop dette område er vigtigt for at opnå optimale resultater med direkte markedsføring, men til gengæld et område, hvor der ofte ikke er tilstrækkelig fokus.

Erfaringen viser et gennemgående træk i de aktiviteter, hvor der ikke på forhånd var sikret tilstrækkelig god datakvalitet, gav en langt dårligere effektivitet af kampagnen, end de kampagner, hvor man havde ydet en indsats for at sikre en høj datakvalitet.

Logisk tænker du. Og jeg er 100% enig. Derfor opfordrer jeg på det kraftigste til, at du bruger starten af 2005 på at sikre, at du har optimal datakvalitet i såvel kunde som emnedatabasen.

Læs disse syv gode råd til, hvordan du får optimal kvalitet i dine data:

1. Hvad ønsker du at vide?

Først og fremmest må du tage stilling til hvad du ønsker at vide om dine kunder og emner. Den viden du indhenter, bør kun være den viden du har tænkt dig aktivt at bruge i kommunikationen. Det er vigtigt i denne fase at fokusere på de absolut vigtigste informationer. Jo mere information, du forsøger at indhente, des vanskeligere bliver opgaven.

2. Hvad ved du i dag?
Det er vigtigt at klarlægge hvad du egentlig ved i dag. De fleste virksomheder tror f.eks., at data angående de helt basale demografiske informationer er opdateret. Og hvad værre er, de fleste virksomheder forventer, at der er en ”anden” eller ”en anden afdeling”, der tager sig af at rette f.eks. adresse. FORKERT. De fleste virksomheder har ikke defineret, hvor det ansvar ligger.

Eksempelvis er det efter 12 måneder og 6-7 kontakter (både skriftlige og mundtlige) ikke lykkedes for en virksomhed jeg kender, at få Danmarks største teleselskab til at ændre vores adresse – endnu.

Derfor start med at sikre dig, at du har de helt basale demografiske data på plads, før du begiver dig ud i at indhente psykografiske data.

3. Vask databasen
Det er en god idé at starte med at vaske din database. Det betyder at du får:

- fjernet dubletter
- ryddet op i uhensigtsmæssigheder
- ensartet datastrukturen
- sikret at du har ensartede og hensigtsmæssige nøgler på dine kunder og emner (er du f.eks. på Business-to-Business markedet kan du – udover CVR nummer – eksempelvis implementere DUNS nummeret fra Dun & Bradstreet). Det gør det nemt at foretage fremtidige automatiserede opdateringer og berigelser af databasen
- eventuelt slår flere databaser sammen til én. Mange virksomheder har f.eks. både en marketingdatabase, en database i ERP systemer, og måske også en produkt-database med informationer om produktindehavere. Det er en farlig leg, som helt givet fortjener en samkøring

Vil du vide mere om, hvordan en ”storvask” kan foretages og hvad det koster, kan du kontakte mig, så skal jeg prøve at vejlede dig.

Der findes en række aktører i Danmark, der besidder en "stor data vaskemaskine", der hurtigt og effektivt kan vaske og evt. berige databaser for virksomheder på såvel B2B som B2C markedet.

4. Berige databasen
Når du har besluttet hvad du vil vide om dine kunder og emner, og inden du gør storvasken, kan det være en god idé at berige databasen med de informationer, du mangler. Det kan f.eks. være med segmenteringsdata fra MOSAIC på B2C markedet.

På B2B markedet kan det være med økonomiske nøgletal, kreditscore, branche koder og tekst osv. Der findes megen basis information fra selskaber som KOB, Dun & Bradstreet, Krak osv. Det er en enkel øvelse, som bevirker at du får en god database.

5. Selvbetjeningsvask
En af de mest effektive måder at vaske og berige dine data på (når først det basale grundlag er på plads) er ved at få dine kunder til selv at give dig oplysninger. Det kan du gøre gennem f.eks. e-mail profilering eller ved at sende en direct mail, der linker til et websted, hvor kunder/emner selv kan opdatere informationer.

Vil du bruge den taktik, så husk at spørg om lidt ad gangen. Husk også at have mulighed for at segmentere på f.eks. følgende kriteria:

- udvælg de emner, der ikke har oplyst xxxx
- udvælg kunder, der ikke har opdateret deres data siden xxxx

Når du har lært at arbejde "top-prof" med dette område, kan du oven i købet opfordre dine kunder til at opdatere/rette data i alle kanaler. Ikke mindst via de elektroniske kanaler, når du udsender faktura og enhver anden form for kommunikation.

6. Kør vaskemaskinen mindst fire gange årligt
Når du har skabt et paradigme for at etablere og opretholde en høj datakvalitet, så er det en god idé at prioritere, at du får vasket og beriget dine data mindst fire gange årligt. Mindre kan også gøre det, men er du meget afhængig af, at du til enhver tid har opdaterede og korrekte data om din målgruppe, er en vask fire gange årligt et godt initiativ.

7. Udnævn én person som datakvalitetsansvarlig
Jeg synes at jeg har oplevet igen og igen, at der ikke findes én person, der har ansvar for data i virksomhederne. Det bør der være!

Der er sagt og skrevet meget om dette område, og der findes mange holdninger til hvordan dette skal organiseres. Fex. har jeg den holdning, at marketing skal tage ansvar for data, ikke IT.

Årsagen er, at marketing er den afdeling/funktion, der bliver straffet, hvis ikke data er i orden. Derfor skal afdelingen også først og fremmest tage ansvaret. IT afdelingen kan derimod hjælpe med systemer, der kan opbevare data, og systemer, der gør det muligt at anvende data i salgs- og marketing sammenhæng.

Hvordan kommer du videre?
Du kan vælge at implementere ovennævnte syv gode råd selv, eller søge rådgivning. Ofte kan en ekspert på området få dig hurtigt og sikkert fra det sted, hvor du er i dag, til der hvor du gerne vil hen. Du er velkommen til at kontakte mig for mere information.

6/10/04

Overskrifter der giver effekt


Headeren i en e-mail kampagne har stor indflydelse på din succesrate. Hvordan finder du den bedste header for at sikre at dit budskab bliver åbnet og læst?


Det er lidt som med overskrifter i annoncer og tryksager af enhver art. Overskriften er vigtig – den skal på sekunder fange læseren og samtidig animere læseren til at fortsætte ind i budskabet. Det gælder specielt for emnelinien i de e-mails du sender ud – uanset om der er tale om et nyhedsbrev, en kampagne eller et salgsbudskab til en gruppe af aktiv tilmeldte.

Svært at vide hvad der virker
Nogle overskrifter virker bare ikke. Og ingen kan forklare hvorfor. En ting, der er helt sikker at overskrifter skal virke interessante – på modtageren. Nogle virksomheder har så god tjek på deres modtageres interesserer, at de finder det nemt at skrive en emne linie, der virker. Andre skriver til en bred, stor og uhomogen målgruppe, hvor det kan være vanskeligt at finde en fællesnævner. (så kan du prøve med flere budskaber i emnelinien). Pointen er at du ikke på forhånd kan vide hvad der virker. Derfor må du teste, hvis det er vigtigt for dig

Test dig frem
Med et professionelt e-mail marketing værktøj kan du teste hvilke overskrifter, der virker bedst for dig. Det er ganske enkelt. Del målgruppen op i to eller flere og test så dine overskrifts- og emnelinie varianter. Eller test grafisk opsætning, billeder, sprogformat, skrifttype eller hvad du har behov for.

Når du kører testen af sted, vil e-mail marketing værktøjet fortælle dig præcis, hvor mange der responderer på hver variant, samt hvordan disse respondenter udvikler sig til at gøre den handling, som du helst vil have fra dem (Most Wanted Respons).

Du kan fordoble resultatet
Det er ikke ualmindeligt at du kan fordoble respons bare ved at arbejde med overskrift og/eller emnelinien. Så derfor er det bare at komme i gang – fordelene overvejer langt ulemperne – og det både for dig som afsender og for modtagerne.

(c) Michael Leander Nielsen