1/6/09

EVALUERING AF MICHAEL LEANDER PÅ BALTIC DIRECT MARKETING CONFERENCE 2008

Dette er den første evaluering som jeg offentliggør. (Jeg har tidligere skrevet om formålet her)

Den er fra Baltic Direct Marketing Conference 2008, der foregik i Riga, Letland i november 2008. Mit indlæg hed "How to setup and successfully execute a permission based email marketing program". Som jeg husker det var der omkring 120-130 deltagere, hovedsageligt fra Letland, men også fra Rusland og Ukraine. Talernes nationalitet og/eller bopæl; England, Belgien, Holland, Italien, Norge, Ukraine, Polen, Letland og Danmark (moi).

I denne post skrev jeg om min oplevelse af direkte markedsføring i Letland. Det vil jeg skrive mere om senere. Nu handler det om min selvransagelse.

Min egen oplevelse af min indsats
Alt i alt havde jeg en god følelse. Selvom foredragsholderen før mig - Dr. Marta Caricato fra Drayton Bird Associates i England - overskred tiden, så blev jeg ikke irriteret over det, som jeg plejer. Jeg blev heller ikke irriteret over rummets beskaffenhed (det var meget bredt med en dum søjle, der adskilte tilhørerne i to grupper). Eller at jeg ikke kunne se ind i min skærm - den blev betjent af en til formålet anskaffet teknisk person. Det med skærmen gør heller ikke så meget, når emnet er permission baseret email markedsføring. For 70% af indholdet og rækkefølgen kan jeg altså på rygraden, if I may say so myself.

Min start var god. DONG casen for fuld udblæsning, hvor jeg kastede rundt med bilagene, lettede presset fra både tilhørerne og mig. Jeg tror at det virker fordi tilskuerne tænker "hvad pokker finder han på næste gang ham gutten deroppe". Men det var en chance at tage overfor et Østeuropæisk publikum, der traditionen tro er meget alvorlige og "seriøse". Noget jeg iøvrigt skal huske i 2009 i de Østeuropæiske lande.

Den gode start gav mig mod til at bevæge mig meget rundt og at interagere med særligt udvalgte blandt publikum. Det virkede efter hensigten. (husker du dengang du gik i skole;-)

Jeg blev sædvanen tro alt for ivrig til tider, hvilket er en dårlig idé. Særligt når man bliver simultantolket (Gudskelov var det kun ca 30-40%, der brugte hovedtelefonerne.) - og når det foregår på engelsk, hvor jeg ofte snubler over ordene i min ivrighed eller glemmer ord, når jeg bliver stresset. Og det smitter altså, hvis ikke man finder roen og overblikket frem igen lynhurtigt. (note to self: husk at tage et glas vand, 10 sekunder er ikke lang tid)

Men jeg sluttede på slaget 15:00 - lige til tiden, og er små-stolt over at jeg hentede den tid, der var sat til tidligere.

Flatterende evaluering grænsende til urealistisk
Jeg fik evalueringen sidst i december. Den kan du (jeg :- ) - se nedenfor.

Da jeg så den tænkte jeg at der var tale om en fejl.
For det er skisme første gang jeg har oplevet at blive skam-rost på den måde. Men, nej. Den er god nok.

Jeg er (desværre) mentalt skruet sådan sammen, at mit bedste resultat altid skal være mit bundniveau. Der må jeg nok give op nu. For det er ikke muligt for mig at holde dette bund-niveau.


Tillader mig hurtigt at dvæle ved at

- 82% synes at Michael Leander's præsentationsevner var meget gode
- 12% synes at Michael Leander's præsenationsevner var gode
- 6% gennemsnitlig
- 0% dårlig
- 0% meget dårlig

Når jeg ser på evalueringen af hhv. indholdet og den samlede vurdering, er totalerne mere spiselige. Og vigtige. For jeg skal tvinge mig selv til at arbejde mere med indholdet. Synliggøre værdien af det jeg taler om gennem en bedre struktur og sammenhæng mellem pointer og case-eksempler.

Jeg er aldrig glad for, at nogen giver mig en gennemsnitsvurdering af noget som helst (er du?). Men her skal jeg også være realistisk. Husk at i ethvert publikum sidder der mindst 3 personer, der ved mere om emnet end man selv gør. Og så sidder der mindst 2 personer, der bare har hørt det hele før. Den første gruppe er vigtig at forholde sig til. Den sidste bruger for meget tid på konferencer og seminarer.

Udtalelse - testimonial
Indtil den officielle udtalelse kommer, har jeg fået et par udtalelser;

"Personer, der arbejder med direkte markedsføring i Letland kan lære så meget af Michael Leander"

“Michael Leander is an inspirational direct marketing speaker. His ability to
present difficult topics in an easy and humorous way, was attractive
to our Latvian audience of marketing professionals and myself.
Michael Leander’s positive personality opened people’s minds to direct
and interactive marketing in a highly positive way.”

Juris Ozols
CEO, Marketinghouse
Board member, Latvian Direct Marketing Association




Summa sumarum
Jeg skal arbejde mere med indholdet, og fokusere mindre på "show-man-ship" . For det har jeg en tendens til - også når jeg bygger foredraget op forinden. Måske er jeg der, hvor jeg bruger 30-40% af tiden på at forberede et indlæg på "gimmicks". Og det er for meget.

Jeg skal huske mine egne oplevelser som tilskuer. De tider, hvor man har moret sig storartet og sad med en følelse af at man ikke ville have at pågældende foredragsholder skulle slutte. Men to timer senere, når man drøftede det med andre, var der ingen der kunne huske foredrags-holderens pointer.

Altså, showet må ikke overskygge indholdet og budskaberne. Og når venlige mennesker betaler penge for at få viden, så skal de også ha' det. At finde balancen er key.

--- selvransagelse slut ---

Reklame 1: Her er en oversigt over seminarer og webinars for marketing folk
Reklame 2: Her er der film om markedsføring hele døgnet rundt


No comments: