1/10/09

EVALUERING AF MICHAEL LEANDER PÅ EMAIL MARKETING WEB-SEMINAR DEN 21. NOVEMBER 2008

Endnu en selv-evaluering - denne gang fra et web-seminar, der fandt sted den 21. november 2008 i samarbejde med FEDMA. (Jeg har tidligere skrevet om formålet her)

Web-seminaret havde titlen "Email Marketing: Improving results through effective profiling and segmentation" - det foregik på engelsk. Med 29 tilmeldte fra 11 lande mente vi at vi havde et godt publikum, men desværre var det kun 19 der mødte op, svarende til en konverteringsrate på 65,5%.

Det var første gang jeg præsenterede dette emne. Jeg vidste på forhånd at der var en stor risiko for at deltagerne kom med en høj grad af viden om profilering og segmentering. Men baseret på nedenstående evaluering ser det ud til at det faglige niveau svarede godt overens med deltagernes kompetence.

Deltagernes evaluering var overraskende positiv. Scoren for den samlede evaluering af min indsats på 6,0 (7 er højest) var overraskende. Og det var scoren på mine evner som foredragsholder også (6,31) - medens scoren for indhold "kun" var lidt under 6.



Det var ærgerligt at vi ikke fik spurgt om dette var første gang deltagerne deltog på et web-seminar. For jeg tror at der er en sammenhæng mellem erfaringen med deltagelse på web-seminarer og evalueringen. Er det første gang, er der ikke noget at sammenligne med, og det bør give en højere score.

Evaluering af markedsføringen af web-seminaret
Tilmeldingssiden blev set ca 454 gange forud for web-seminaret (i skrivende stund er siden set knap 600 gange). Det svarer til en konverteringsrate på 6,39%, hvilket sandsynligvis er dårligt. En af årsagerne kan være at siden trækker irrelevante besøgende fra søgemaskinerne, men opsætningen, sidens "look" og appeal, har sandsynligvis også en reel impact.

Også den dårlige konvertering fra tilmelding til faktisk deltagelse skal der arbejdes med. Det er - desværre - vigtigt at påminde tilmeldte personer 1-3 gange fra de tilmelder sig til webseminaret finder sted. Her skal jeg særligt være opmærksom på, at nogle tilmelder sig måneder før webseminaret finder sted.

56% af deltagerne evaluerede markedsføringen før seminaret til at være "outstanding".

Testimonials - reference udtalelser
Der kom nogle få udtalelser, som du kan læse her:

"A lot of useful insights, really interesting, worth recommending!"

"This was an excellent introduction/refresher on e-mail/permission based marketing. I learned a lot both on the topic and how to make web based presentations effective, interactive and fun. And all of that from my home office.
Congratulations. Isabelle"


"Very useful and well put together webinar. Only problems were: 1. Could not hear Jurgen's voice when he spoke. 2. Few problems with slides towards the end. 3. Late start"

"Very helpful this seminar about the profiling. Let us know if any other seminars in the same topic. Thank you"

Min egen oplevelse af min indsats som oplægsholder
Efter en lidt rusty start synes jeg egentligt at det gik fint. Deltagerne var rimelig gode til at interagere med en del interaktion også deltagerne imellem.
Selv deltageren fra HP i Tyskland tog mit eksempel fra HP med godt humør. Så stemningen var fin.

Jeg skal til stadighed arbejde med at opnå et mere flydende engelsk sprog uden "ahh" og andre kunst-pause udtryk. Og min tendens til at sige "and so on", "obviously" og "as you know", skal jeg have lagt på hylden.

Da jeg gennemlyttede web-seminaret, som en del af min forberedelse til de næste (foregår hhv. 13. januar, 12. februar og 10. marts), identificerede jeg en række indholdspunkter, som jeg bør forbedre. Bl.a. eksemplificering af nye "et-klik" metoder til at afmystificere modtagere. Det vil også være formålstjentligt at visualisere eksemplerne - eller at forbedre visualiseringen.

Helt til sidst var der noget teknisk krøl. Det var ærgerligt, men alligevel godt at se at deltagerne overordnet oplevede at teknikken fungerede - uden at det dog var prangende. Adobe Connect skal altså se at få fixed de små bugs der er, for det er umuligt at gennemføre webseminarer til nærmest perfektion, hvis der altid skal være lidt krøl med teknikken.

Afslutningsvist, bør jeg overveje at inkludere et par call-to-actions, der skal stimulere deltagerne til at kontakte moi, alternativt den sponsor, der eventuelt er involveret.

No comments: