6/3/09

Evaluering - workshop/seminar for Sloveniens største forlag

Det startede som et lille "breakthrough" i mit forsøg på at udnytte en masse PR jeg har fået i Slovenien. Min alliance partner bookede den første workshop i Slovenien. Men de havde ikke fanget at mit workshop produkt er målrettet en gruppe på få mennesker.
Så dagen forinden da jeg mødtes med en direktør for kunden - et forlag - stod det klart at der var 50 mennesker tilmeldt fra fem af de seks lande, hvor dette kæmpe forlag gør forretning. (De driver bogklubber, internetsalg, udgiver magasiner, udgiver egne bøger og særudgivelser af f.ex. bibelen, leksika osv.). Så workshoppen blev hurtigt omdøbt til et internt seminar.

Listen med tilmeldte var en blandet landhandel. Hovedparten marketing folk, men også IT folk, ledelse, kundeservice, salg. Og emnet var oprindeligt email markedsføring. Så jeg måtte finde på. Resultatet blev at vi tog ca 1,5 times email marketing ud og erstattede dette med 1,5 time, der omhandlede ikke færre end 9 forskellige direkte/interactive marketing områder, som jeg anså for vigtige for dette selskab nu.

Nå. Det er en prof organisation, så de har selvfølgelig evalueret på workshoppen, der blev til et seminar. Og jeg har spændt ventet på tilbagemeldingen. For jeg var godt nok usikker på hvordan mit oplæg blev modtaget. Og tilbagemeldingen kom idag, som du kan se her:













Der blev vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Og overraskende nok holdt jeg - med 4,72 for præsentationsevne og 4,36 for indhold - niveauet fra lignende seancer i udlandet.
Når lidt over 40 relativt forskellige mennesker, der har fået besked fra management om at det er en god idé at deltage, skal evaluere ens præstation, så er jeg godt tilfreds med at få denne evaluering. Særligt på content/indhold, når man er overfor en målgruppe, hvor det blev mindre og mindre relevant jo længere præsentation skred frem. Faktisk er jeg lynende glad for det - det luner på en yo-yo dag, hvor temperaturen er 10 grader mindre end igår.

Dette er sikkert ikke interessant for dig, medmindre du er interesseret i en workshop. Men det er min blog, og jeg bruger den også som en huskeliste. Og det var netop hvad dette indslag var.

Hold da helt op hvor det blæser.

No comments: