2/25/04

Undgå at blive spammer

I en tid med megen fokus på spam, er det ekstremt vigtigt for virksomheder der, arbejder seriøst med e-marketing at sikre sig ikke - ufrivilligt og utilsigtet - at blive regnet for at være en spammer.

Læs i dette super korte notat 4 gode råd til hvordan du undgår at blive mistænkt for at være en spammer.

1. Send en bekræftelsesmail straks efter tilmelding.
En e-mail i indbakken er et synligt bevis på at man abonnerer på den pågældende kommuni-kation, og gør modtageren tryg.

2. Frekvens er vigtig – ikke for ofte og ikke for sjældent.
Der skal være balance i din udgivelsesfrekvens. For mange udsendelser kan være et irritationsmoment, hvilket gør at man ikke adskiller sig meget fra spammere. For få udsendelser gør til gengæld at man som modtager ”glemmer” sin tilmelding, og dermed ikke får et egentligt forhold til det man har tilmeldt sig.

3. Vær bevidst om, hvad du skriver i ”fra” og ”emne”.
Al erfaring viser, at emnelinje og afsender er helt afgørende for om modtageren får et forhold til din kommunikation.

4. Kommunikér klart hvad du vil.
Et klart budskab giver din kommunikation en profil. Det gør modtageren bekendt med den, og adskiller dig altså fra en spammer.

No comments: