7/24/09

Salesforce.com's mange mærkeligheder


Salesforce.com har mange mærkeligheder - besynderlige funktioner og funktioner, der på papiret ser lokkende ud, men alligevel ikke lever op til løftet. I virkeligheden kan der skrives tykke bøger om det emne.

Men den her er en af de sjovere. Som det fremgår af billedet skal man "opgradere til Microsoft Explorer" for at kunne anvende en bestemt funktion. Hei - helt ærligt; "opgradere". Explorer er tæt på at være den dårligste af alle browsere, og alligevel har en af verdens største leverandører af CRM systemer valgt, at netop editering af HTML email templates i salesforce.com kun kan udføres, hvis jeg switcher til Explorer.

Kan nogen ikke lige ringe salesforce.com op for at fortælle dem, at alle, der har bare lidt interesse i at få bedre løsninger, end dem, som er præ-installeret på PC'ere, næppe vælger Explorer som standard browser, når man får bedre hastighed, sikkerhed og fleksibilitet med særligt Firefox, men også med Google's egen Chrome.

Spændende at se hvad der sker med browser markedsandelene i Europe nu, hvor EU har indskræket Microsoft's muligheder for at snige Explorer ind på enhver PC.

7/22/09

Nu må de fanme stoppe


Jeg loggede ind på Facebook. En af mine kontakter bad om at registrere min fødselsdag via en applikation. Som du måske ved, så skal man acceptere denne app, invitere mindst x-antal andre til at bruge den osv. Vanlig Facebook stuff.

Men på toppen af denne applikation, kommer den besked du ser til venstre "Inbox full.... Two of your buddies from Virum think you are stupid".

Ok - den fik min opmærksomhed. Jeg er godt nok vant til at folk synes jeg er åndssvag, men jeg kender kun én person i Virum. Så jeg klikkede naturligvis på beskeden.

Efter klikket bliver jeg taget til denne her:













Jeg surfer meget på nettet - og har stødt på selskabet bag dette her mange gange. De har en adresse i Hong Kong, men agerer på dansk.
De sælger nogle sindssygt dyre abonnementer på alt muligt "crap". Det er - så vidt jeg ved - også dem, der står bag IQ tests og andre sådanne ting. Og deres markedsføring går ud på at lokke folk ud på deres sider, hvor man først opdager hvad der er ved at ske, når det næsten er for sent.

Hvorfor bliver disse tiltag ikke stoppet?

7/20/09

Michael Leander møder Thomas Ladefoged - video interview

Det tog mig lang tid at holde op med at kalde det DMF (Dansk Markedsføring(s) Forening) - og da jeg endelig havde lært at det nye navn var Dansk Marketing Forum - ja så skulle jeg til at lære at det altså nu hedder Huset Markedsføring.

Uanset det aktuelle navn, så har de seneste år været en turbulent tid for Danmarks største forening for markedsførere. Min egen opfattelse var indtil for få måneder siden, at foreningen var halv-støvet og kørte i den samme rille som den havde gjort i mange Herrens år.

Ny direktør tiltrådte i maj.
Han hedder Thomas Ladefoged og har en fortid i og udenfor reklame/marketing branchen. Jeg mødte Thomas Ladefoged til et hurtigt, improviseret 6 minutter langt interview, hvor Thomas fortæller lidt om hvem han er, og hvordan hans syn er på Huset Markedsføring og den nærmeste fremtid.
Interviewet foregik på foreningens hyggelig terrasse på Frederiksberg.

Se interviewet her:

7/19/09

Danske marketing software leverandører imponerer ikke

Det er sørgeligt, men sandt. Danske marketing software leverandører klarer sig ikke særlig godt. Slet ikke økonomisk. Og det er et problem. Ikke bare for dem selv, deres eventuelle investorer, men også deres eksisterende og evt. kommende kunder.

Jeg har længe slået på trommen for at danske marketing software leverandører har gode muligheder. Ikke mindst fordi direkte markedsføring/interaktiv markedsføring er områder, hvor Danmark kulturelt og modningsmæssigt er godt med. Måske ikke så langt fremme som USA. Men Danmark er godt med.

Så man skulle tro, at Danmark ville formå at udvikle software til understøttelse af marketing processer og eksekvering af direkte markedsføring, der virkelig kan markere sig. Ikke bare i Danmark, men særligt internationalt. Der er jo tidligere skabt nogle danske software løsninger, der klarede sig ret godt (tænk ERP bl.a.)

De løsninger, der findes, spænder fra simple email marketing software løsninger til integrerede "multi-channel marketing automation" løsninger. Men det ser desværre ud til at jo mere omfattende løsningerne bliver, des dårligere går det for forretningerne, der leverer dem.

Jeg arbejder i øjeblikket på et projekt, der kræver at jeg ser nærmere på leverandører, der har udviklet løsninger til email markedsføring, direkte markedsføring, integreret markedsføring, mobile marketing. Vel at mærke leverandører, der har udviklet SaaS (software as a service) løsninger. En del af projektet går på at vurdere økonomien hos disse leverandører. (projektet skal gerne munde ud i en rapport, der evaluerer de forskellige leverandører med en ranking af deres evner til at overleve på markedet i de næste fem år.)

Og leverandørernes økonomi kan opsummeres i tre grupper;

- dem, der tabte uhyggeligt mange penge i 2008 og dermed fortsætter stimen med at smide millioner af investorernes penge
- dem, der får det til at løbe rund uden den store progression
- de få, der har formået at udvikle såvel toplinien som bundlinien

Jeg vil ikke nævne navne her, men ser man på akkumulerede indtægter for de seneste fem år, så er der danskejede selskaber, der har smidt mere end 50 (halvtreds) millioner i perioden.Nogle har smidt både 10, 12 og 15 millioner i sidst tilgængelige regnskab alene.

Vil du se min vurdering af aktørerne på det danske marked, så følg med på bloggen her eller tilmeld dig nyhedsbrevet her
.

7/17/09

Twitter trafik ser mere video end andre

En nylig undersøgelse har fastslået, at trafik til en video, der kommer fra Twitter er mere værd end den trafik, der kommer fra f.ex. Digg og Facebook.

Læs mere her (på engelsk)


PS: Tillykke til Tour de France etapevinderen Hr. Sørensen. Godt cyklet, som min mellemste datter ville sige samtidig med at hun klapper i sine små hænder.

7/8/09

Skal vi have danskere med på EADIM?

EADIM - European Academy for Direct and Interactive Marketing - er en ny akkrediteret uddannelse, der løber over ét år. Du starter med én uges undervisning i London i oktober, hvorefter du vil modtage undervisning virtuelt hver måned. 12 måneder efter er der eksamen. Akkrediteringen betyder at uddannelsen er anerkendt overalt i Europa - og med tiden også forventes at blive en anerkendt uddannelse over hele verden - på lige fod med f.ex. IAA o.l.

Blandt undervisnerne finder du mange personer, der er på "hvem-er-hvem" listen over de mest successrige og betydningsfulde direkte og interaktiv marketing eksperter - bl.a. Drayton Bird, Steve Harrison, Professor Srikumar S. Rao (top 10 professor fra bl.a. London Business School) m.fl.

Onsdag den 15. juli kl. 15 kan du på et web seminar høre mere om uddannelsen.
Tilmelding er gratis og foregår her.

7/7/09

Sælg mere med email markedsføring - evaluering af web seminar

Den 30. juni kunne deltagere på Sælg mere på nettet konferencen i København deltage i et web seminar med titlen "Sælg mere med email markedsføring".

Her er evalueringen af web seminaret, der blev præsenteret af Michael Leander. Desuden gav Ruben Skov fra Follow-Up Systems et interessant indblik i, hvordan man kan arbejde med automatisering og forløb i email kampagner.

Hvem bestemmer hvilke danskere, der skal fremhæves når Danmark skal markedsføres?





















Ved et tilfælde kom jeg for få minutter siden over på Visit Denmark's website. Her kan man se "Great Danes" fra historien og nutidige "Great Danes".

De historiske danske kendisser er der vel ikke så meget at sige til. Men når du ser på de nutidge, undres du så? Det gjorde jeg - Laudrup kan jeg forstå, men Munthe + Simonsen? Var det ikke mere på sin plads med nogle "esser" - f.ex. Caroline Wozniaki - hun er da nutidig og vel i virkeligheden god markedsføring for Danmark - også selvom hendes forældre er fra Polen?


Det kan undre hvem, der egentlig træffer afgørelse om disse ting. Samtidig kan det undre at man ikke bare "fyrer den af" og inkluderer mange flere kendte og halv-kendte danskere. Man skulle tro, at det ikke kan gøre alt for meget skade, eller?

Du kan se dette på Visit Denmark også

7/6/09

Michael Leander møder Fredrik Abildtrup fra TeleFaction

Jeg mødtes med Fredrik Abildtrup, Adm. direktør i TeleFaction - det succesrige danske selskab, der har udviklet en unik metode til måling af kundeoplevelsen. TeleFaction's Return on Behavior koncept anvendes bl.a, af Danske Bank, OK, Topdanmark og en lang række andre virksomheder i Danmark og udlandet. TeleFaction leverer idag deres løsninger i 8 lande i Europa.

Her er den video vi optog (beklager solbrillerne, men jeg havde en møj-irriterende øjeninfektion den dag). Jeg har iøvrigt også lavet en version, der har undertekster og små sjove og finurlige hints undervejs, men den skal jeg lige finde ud af at få oploaded. (ja, video er ikke nemt for en knold som mig, der ikke har forstand og altid har dårlig tid til at få disse ting gjort).



I videon taler Fredrik Abildtrup om kundeoplevelsen, hvordan du måler den - og besvarer spørgsmålene "hvad er Return on Behavior?" og "hvordan kan du komme i kontakt med TeleFaction?". Det kan du i øvrigt på www.telefaction.com eller www.telefaction.dk

Det hører med til historien at jeg kender TeleFaction temmelig indgående. Og jeg kan garantere, at hvis du har en væsentlig indbound aktivitet på f.ex. kundeservice e.l. så er selskabets koncept ufatteligt virkningsfuldt. Der findes masser af case studies, der bekræfter effektiviteten i TeleFactions koncept. Personligt synes jeg at casen med OK er særlig interessant. Men det kan Fredrik eventuelt fortælle dig mere om. De finder iøvrigt også Fredrik og hans team på Twitter: twitter.com/telefaction

7/3/09

SAS har opfundet helt ny metode for email markedsføring


Vel hjemkommet efter et møde i Vedbæk ville jeg hurtigt checke min private email. Og straks faldt mine øjne på én af slagsen fra SAS Eurobonus.

Sjovt nok har jeg netop talt om visning af billeder i emails, og hvordan forskellige email klienter reagerer forskelligt. Selv synes jeg at den nedenstående variant er ret unik - jeg har ihvertfald aldrig set noget lignende før.

Læg mærke til koderne "TI, Top Grey, Ti, Right Grey osv. " i den grå boks.

Men også underskriften, hvor der står "Signature" har jeg heller aldrig set før.

Jeg aner ikke hvordan det er sket og hvorfor. Men tør godt gætte på, at man ikke har ulejliget sig med at teste hvordan denne email ville se ud i Gmail.

Det er også interessant at der i den grå boks står Elektronisk information: Ikke tilmeldt. Det kræver vist lidt afkodning at fange hvorfor der står det.

Nedenfor ser du emailen efter at jeg i Gmail har valgt "vis billeder nedenfor".

















Du kan forøvrigt lære mere om email markedsføring og hvordan du kan undgå sådanne situationer som her ved at deltage på;


---> Huset Markedsførings kurser om email markedsføring

----> Deltage på den akkrediterede uddannelse EADIM

7/1/09

Det vidste du ikke om postale adresser

Spring Global Mail har en række gode input angående adressering, når du skal direct mail internationalt.

Vidste du f.ex. at i Frankrig, skal efternavnet helst skrives med store bogstaver "LEANDER", og at en adresse i USA helst skal ligne den her - blandet godt med versaler og minuskler (ja, det betyder så små bogstaver):

MR MICHAEL LEANDER
Spring Global Mail
10 E 34TH ST FL 7
NEW YORK NY 10016-4327
USA

Er du interesseret, så læs mere her