DONG Energy vil gerne sælge fibernet. Og det er der intet i vejen for. Snarere tværimod virker fibernet til at være en god løsning med flere fordele indbygget.
Så produkt-ideen er god nok. Men metoden. "NEJ".
Tilfældigvis er vi kunde hos ding-DONG. Mig bekendt har DONG aldrig ulejliget sig med at henvende sig til min husstand angående fibernet. Hverken via direct mail eller email.
Men det gør de så nu. Og ovenikøbet i storslået, prangende stil.
Indholdet i førnævnte konvolut adresseret "Til Husstanden xxxvej 9, 2970 Hørsholm" er intet ringere end omfangsrigt. I ord og billeder forsøger ding DONG at forklare om fibernettets fortræffeligheder, udbydere af internet, telefoni, digitalt TV og video on demand. Og jo, der er naturligvis også en masse bilag. (Det har man sikkert læst ofte kan være effektivt når man vover sig ud i direkte markedsføring, eller rettere; direct mail). Et af bilagene har titten "Vil du grave eller skal vi?". Rasende spændende. Og så alligevel overhodet ikke interessant, hvis man ikke allerede har taget stilling Fibernet ideen.
Den samlede direct mail pakke er dyr. Hvor dyr er vanskeligt at vide, når man ikke kender oplaget. Men et gæt i niveau mindst DKK 50 pr. modtager inklusive bureau- og øvrige produktionsomkostninger er i den lave ende.
Men det har man sikkert vurderet er nødvendigt. Særligt fordi det er en forudsætning da tilbuddet fordrer at mindst 20% af beboerne i lokalområdet bestiller inden den 8. december 08.
ding DONG .
Hvorfor vælger man at bruge så megen energi på at sende en uadresseret mailing afsted?
Hvorfor ikke nøjes med et adresseret brev, der kort fortæller om fordelene, og indbyder til at rekvirere mere information, søge mere information på internettet eller blive kontaktet af en telemarketing sælger.
Ja, jeg spørger bare. For denne her mailing kommer
- ikke til at realisere de (sikkert vage) målsætninger for kundeakkvisition
- ikke til at få modtageren til at forstå hvad det egentligt handler om, og dernæst træffe et valg
- ikke til at aktivere mig til at aktivere mine naboer og andre i "lokalområdet" til at gå med på fibernet
Og nej, jeg kommer heller ikke til at grave de 15-20 meter fra husmuren til et sted i nærheden af skellet. Og jeg kommer heller ikke til at betale DKK 4.000 pr. 10 meter for at få ding DONG til at gøre det.
Til bureau og projektleder: ding DONG - hallo, er der nogen hjemme.
Det gode er at denne kampagne synliggør at der ihvertfald ikke er krise hos Dong Energy. Og da slet ikke hos bureauet, der har medvirket. Længere.
(når jeg har tid skal jeg nok scanne kampagne-elementerne, for jeg skal bruge denne kampagne som et rædselseksempel på det næste 50 foredrag jeg afholder i ind- og udland).
Det gode er at denne kampagne synliggør at der ihvertfald ikke er krise hos Dong Energy. Og da slet ikke hos bureauet, der har medvirket. Længere.
(når jeg har tid skal jeg nok scanne kampagne-elementerne, for jeg skal bruge denne kampagne som et rædselseksempel på det næste 50 foredrag jeg afholder i ind- og udland).
No comments:
Post a Comment