9/23/03

Pas på spamfiltre – ikke alt er som det skal være


Ifølge det anerkendte analysefirma META Group, er mere end 10% af alle e-mails der stoppes af spamfiltre og dermed aldrig når frem til modtageren, reelle e-post meddelelser, som ikke bærer reklame-budskaber – altså almindelig forretnings-epost.


Det er tankevækkende. At virksomheder installerer software, der skal forhindre uønskede e-mails at nå frem med risiko for at vigtig post ikke når frem til modtageren fordi spamfilteret ikke fungerer helt efter hensigten, eller ikke er konfigureret korrekt.

META Groups analyse viser at mere end 10% af de e-mails, der blokeres af de såkaldte spamfiltre faktisk er legitim information, der skal frem til modtageren. Det er downsiden ved spamfiltre. Udbyderne af spamfiltre, vil fortælle at man da bare skal sørge for at konfigurere spamfilteret rigtigt.

Og det er også fint. Men får man det gjort?

Magter IT afdelingen den opgave. Bliver den prioriteret? Og hvem kan vurdere hvilke ord, der er ”fy ord” i emnelinien?

Skal du installere et spamfilter fordi mængden af udenlandsk spam er for stor, skal du sikre dig at du vælger et spamfilter, der kan konfigures og betjenes så du ikke risikerer at miste vigtige e-post meddelelser. Det betyder at du skal kigge leverandøren godt i øjnene og sikre dig at du har kontrol over spamfilteret, ikke den anden vej rundt.

Spamfiltre gør e-mail markedsføring sværere
Når dine kunder anvender spamfiltre, gør det dit job som elektronisk markedsfører sværere. Spamfiltre kan nemlig fungere på den måde, at de frasorterer e-mails, der indeholder visse ord i emnelinien. F.eks. tilbud, konkurrence, salg. Det betyder at selvom du f.eks. udsender e-mails til personer, der har tilmeldt sig et nyhedsbrev, kan du risikere at blive frasorteret i spamfilteret, bare fordi du anvender ”forkerte” ord i emnelinien, eller hvis du f.eks. anvender en automatisk tilmeldingsbox i dit nyhedsbrev.

Det betyder at du pludselig har fået en ny dimension du skal tage hensyn til. Det kan virke urimeligt. Men ikke desto mindre, er det virkeligheden vi skal forholde os til.