2/25/04

Flash er knap så flashy

En amerikansk undersøgelse foretaget af e*media inc. i ultimo 2003 konkluderede at webbrugerne ikke synes om flash når de besøger firmaers websites.

(Så nu håber jeg ikke at dig, der læser dette lige har bygget en 250.000 kroners website i flash). For dig, der er ny i dette game, kan vi oplyse at Flash er en animeringsmetode til at vise lyd/billeder på et website.

Mange spøjse kommentarer i analyse
Undersøgelsen gav mange sjove kommentarer og spørgsmål. F.eks. mente én bruger at når store brands, der sælger til konsumenter (som Coke, 7Up), bruger flash i så stor udstrækning som de gør, er det fordi det minder dem om TV – et medie som de fleste større B2C brands er vant til at bruge som primær mediakanal.

Men der er for øjeblikket mange, der er ude med riven – således blandt andet også Web Content Management guruen Gerry McGovern, der i hans nyhedsbreve også tager afstand til flash.

Her er udvalgte råtal fra undersøgelsen:

- 80% af alle vil hellere besøge et website uden flash introduktion (den der
altid har ”skip intro” knappen, som vi alligevel alle sammen bruger)

- 75% af alle kvinder, der ikke arbejder med markedsføring sagde “nej tak” til Flash

- 80% af alle vil hellere besøge et website uden flash introduktion (den der altid har ”skip intro” knappen, som vi alligevel alle sammen bruger)

- 81% af mændene, der ikke arbejder med markedsføring, sagde nej til til Flash

Og undersøgelsen genererede mange tankevækkende kommentarer fra brugerne. Her er et udpluk af dem i original sprog:

"Flash sucks. If I want a movie, I'll go to the theater. I just want quick information,"

"Flash should be banned from the face of the earth - such a pain."

"If I'm going to a Web site, I want information. I want information quickly. It could be written in 10 point pica for all I care. I'm already interested in what might be there, why turn me off?"

"When searching the Web, my most immediate concern is generally time, how quick can I find/do it. This leaves little room for animation."
Flash brugt rigtigt
Jeg mener at flash kan bruges med stor succes til – f.eks. – at forklare et produkt, skabe en følelse, introducere en tanke. Men ikke som den første side. På den første side af et website forventer brugerne at de kan skabe sig et hurtigt overblik og dernæst navigere dybere ind i websitet. Men det er en grundlæggende fejl at bruge flash introer o.l.

I værste fald forlader den besøgende dig med det samme. I bedste fald, bliver de irriteret.

Undgå at blive spammer

I en tid med megen fokus på spam, er det ekstremt vigtigt for virksomheder der, arbejder seriøst med e-marketing at sikre sig ikke - ufrivilligt og utilsigtet - at blive regnet for at være en spammer.

Læs i dette super korte notat 4 gode råd til hvordan du undgår at blive mistænkt for at være en spammer.

1. Send en bekræftelsesmail straks efter tilmelding.
En e-mail i indbakken er et synligt bevis på at man abonnerer på den pågældende kommuni-kation, og gør modtageren tryg.

2. Frekvens er vigtig – ikke for ofte og ikke for sjældent.
Der skal være balance i din udgivelsesfrekvens. For mange udsendelser kan være et irritationsmoment, hvilket gør at man ikke adskiller sig meget fra spammere. For få udsendelser gør til gengæld at man som modtager ”glemmer” sin tilmelding, og dermed ikke får et egentligt forhold til det man har tilmeldt sig.

3. Vær bevidst om, hvad du skriver i ”fra” og ”emne”.
Al erfaring viser, at emnelinje og afsender er helt afgørende for om modtageren får et forhold til din kommunikation.

4. Kommunikér klart hvad du vil.
Et klart budskab giver din kommunikation en profil. Det gør modtageren bekendt med den, og adskiller dig altså fra en spammer.

2/11/04

Misbrugte loyalitetsmuligheder i golfverdenen

Golfbranchen tager kunderne for givet. Hvor længe kan det vare ved?

Spiller du golf? Dejlig sport, uanset hvilket niveau man spiller på.
Selv blev jeg medlem af Hørsholm Golfklub for nogle år siden. Det var den eneste klub i Nordsjælland, der på det tidspunkt havde mulighed for at optage flere medlemmer. Senere fandt jeg ud af at de fleste golfklubber opererer med ventelister. (ikke dårligt at have en forretning, der kører så godt, at kunder stiller sig i kø for at få lov at bruge penge)

Lidt baggrund til dig, der ikke er aktiv golfspiller:
Golf er en sport, hvor man som aktiv spiller, bliver tillknyttet en klub. Typisk betaler man et beløb for at blive medlem (aktier eller kontant indskud). Hertil kommer et årligt beløb, der varierer fra nogle tusinde til op imod kr. 10.000 pr. år.

En golfspiller spiller som regel flest runder i sin medlemsklub. Her kan man i hovedregelen spille ubegrænset, idet det jo er en del af det man betaler for. Når man spiller andre steder, end der hvor man er medlem, betales en såkaldt ”green-fee”. Spiller man sammen med en spiller, der er medlem af den pågældende banes klub, kan man mange steder slippe med halv ”green-fee”. Denne afgift for at spille beløber sig fra kr. 200 – 450 afhængig af bane, ugedag og tid på året.

I tillæg til ”green-fee” kan golfklubber og deres tilknyttede ”pro-shops” tjene penge på salg og udlejning af udstyr, bolde, salg fra kiosk/restaurant, instruktion, kurser m.m.

Det er vanskeligt at gisne om værdien af et medlem, men det er givet at livstiden for et medlemsskab er langt. Lad os antage at et medlem bruger kr. 15.000 årligt i golfklubben og at man gennemsnitligt beholder et medlemsskab i 10 år. Det svarer til en livstidsværdi på kr. 150.000.- pr. medlem. Det er med andre store beløb, der jongleres med. Ikke mindst taget i betragtning at mange golfklubber har 1.000 medlemmer eller derover.

Fra sælgers til købers marked
Danmark har taget golf til sig noget senere end f.eks. USA. Derovre har man idag omkring 18.000 golfbaner og flere på vej. I mange år har man haft en lignende situation, som den vi har i Danmark idag. Altså nye medlemmer blev skrevet på venteliste, og kunne så pænt vente på at der blev plads. Det har været sælgers marked. Det er på vej til at ændre sig, og det vil det også i Danmark indenfor en overskuelig fremtid.

I USA ser man nu, at ganske mange golfklubber investerer i programmer, der har som formål at sikre en øget ”retention” hos medlemmerne. Med modeller for ”kunde livstidsværdi”, ”genkøb” og ”krydssalg”, har man fundet ud af, at aktiviteter, der bruger den viden man har om det enkelte medlem, kan bibringe en forbedret indtjening for klubben, og en øget loyalitet fra medlemmerne.

Når golfklubber ”over there” begynder at beregne churn, livstidsværdi og kundeandel, kommer der mange interessante data frem. Med disse data på bordet, kan man så begynde at udforme programmer, der for eksempel skal afhjælpe en eventuel medlemsflugt, eller en uheldig udvikling i det hele taget.

I og med at man på de fleste baner har et reservationssystem, hvor medlemmer og besøgende reserverer baneplads, er det relativt enkelt, og nærliggende, at tilrettelægge kommunikation, der for medlemmet virker som en value added service, og for klubben genererer ekstra indtægter. Konceptmæssigt er her ikke langt fra det vi kender indenfor f.eks. sikring af hotellers belægningsprocent.

Golfspillere bliver taget for givet
Idag er det nærmest således at medlemmer i en golfklub bliver taget for givet. Kommunikation fra klub til medlem er af en sådan beskaffenhed, at klubberne ikke vover sig ud i at kommunikere relevant og vedkommende med medlemmerne. Måske fordi de ikke mener at de har behov for det. Måske fordi de ikke har den fornødne kompetence til at komme igang.

Desuagtet at de fleste velfungerende klubber relativt hurtigt kan pinpointe graden af loyalitet hos det enkelte medlem, er der, mig bekendt, endnu ingen danske klubber der for alvor er gået igang med at anvende den tilstedeværende information aktivt. Det er synd og skam. For når danske golfklubber og deres tilknyttede pro’s en dag oplever et switch til købers marked, gælder det om at have høj gennemsnitlig loyalitetsgrad hos medlemsskaren.

Men det handler også om de indtægter klubberne ikke fortjener idag, hvor man ikke gør sig den ulejlighed at afmystificere det enkelte medlems behov. Med enkelte indgreb vil klubber formå at øge loyalitetsgraden og derigennem øge indtjeningen pr. medlem pr. år. Det kan gøres gennem øgning af antal runder, antallet af gæster medlemmet inviterer til banen, forbrug i de tilknyttede faciliteter osv.

Når golf bliver købers marked
Det er sandsynlig at golfindustrien i Danmark indenfor de nærmeste 3-5 år bliver købers marked. Får man samme situation som bl.a. i USA, hvor der er banemæssig overkapacitet og, i visse geografiske områder, knaphed på medlemmer, kan visse klubber komme i en alvorlig situation.

Her vil man ikke længere kunne tage medlemmerne for givet. Man vil komme i en situation, hvor ikke alene kerneproduktet (banen) skal være tip-top, men også de services der eksisterer omkring kerneproduktet (kommunikation, aktiviteter, restaurant, PRO shop, instruktører osv).

Hvad gør man så?
Efter min opfattelse skal danske golfklubber igang med et tankemæssigt paradigmeskift. Det behøver ikke koste millioninvesteringer. Men det må starte med at de enkelte klubber gør en indsats for at lære medlemmerne og deres præferencer at kende.
Med gode muligheder for at integrere medlemssystemet (databasen) med f.eks. bookingsystemet og evt. den tilnyttede PROshop og traktørsteder, er fundamentet lagt for at opnå viden om det enkelte medlem og hendes transaktioner. Ved at få positivt tilsagn fra den enkelte spiller, vil man forholdsvist enkelt være istand til at skabe målrettede programmer, der udnytter den viden man har registreret.

Sikre ”retention” hos ikke-medlemmer
Når den eksisterende medlemsskare er sikret, er næste skridt at sikre at man får en behørig registrering af gæstespillere, således at man får mulighed for at påvirke denne gruppe på en systematisk og vedkommende måde. Her er der gode muligheder for at forbedre eksisterende praksis gennem små, målrettede indgreb. F.eks. at man sørger for at green-fee spillere invitereres til at modtage nyt fra pågældende golfklub, inviteres til turneringer o.l.

Golfsporten kæmper mod en række substitutter; samvær med familie/venner, arbejde, andre sportsgrene, andre fritidsinteresser osv. Det er stærke kræfter at kæmpe mod, ikke mindst taget i betragtning af at 18-hullers golf tager væsentligt mere tid end f.eks. badminton, håndbold, fodbold.

Men heri ligger både muligheder og trusler. Det gælder så om at finde mulighederne og udnytte dem gennem programmer, der – udfra en holistisk tankegang – er fordelagtige for både medlemmer og klub.

Hvordan komme igang?
For at en golfklub kan komme igang med implementering af loyalitetstankerne, er det nødvendigt at man beslutter sig for, at man vil iværksætte de nødvendige tiltag m.h.p. at forbedre/øge loyaliteten blandt de vigtigste interessenter. En analyse, der kortlægger medlemmernes nu-loyalitet i kombination med en generel tilfredshedsundersøgelse er et godt sted at starte.

Senere må man se på de faktorer, der har afgørende negativ indflydelse hos medlemmerne. Når disse er identificeret, kan man gå igang med at formulere programmer, der over tid kan neutralisere disse negative influenter, og skabe øget loyalitets- og præferencegrad hos det enkelte medlem. Når de første milepæle er nået i loyalitetsregnskabet, kan man påbegynde implementering af taktiske tiltag, der kan forøge de kortsigtede såvel som de langsigtede økonomiske resultater for klubben.

Al den stund at sådanne programmer ikke kræver større investeringer, vil de fleste golfklubber gennem små tiltag kunne opnå en øget opmærksomhed hos medlemmerne. Den største investering for at forbedre loyaliteten blandt medlemmerne skal findes i implementering af tankerne, dernæst investering i de IT værktøjer, der er nødvendige.

Men. Foreløbig er dette jo ren teori. For hovedparten af golfklubber i Danmark lever i et sælgers marked. Også i vintersæsonen