1/31/09

SÅ HAR MAN SET DET MED

Vi ser film en gang imellem. Det gør du vel også?

Anyway, vi har TDC Internet TV, hvilket naturligvis giver en hulens masse kanaler at vælge imellem. Og dertil kommer muligheden for at leje TV direkte via fjernbetjeningen. (det fungerer iøvrigt upåklageligt selvom udbuddet ikke er særligt attraktivt).
Nå - men det giver typisk 6-8 film at vælge imellem ved 21-tiden en lørdag aften.

Når min familie skal beslutte hvilken film vi ønsker at se, kan jeg personligt godt lide at se hvordan de forskellige film er "rated". Det kan man så gøre på et site, der hedder IMDB (The Internet Movie Database). Et helt og aldeles udmærket website om film med mulighed for at "rate" film, se hvilke spillere, der er med i filmen, hvem der har instrueret ( det går min kone voldsomt meget op i - jeg kigger mere billeder af skuespillerne:-)

Idag ville jeg så registrere mig på IMDB for at kommentere på en kommentar. Som en del af registreringsprocessen skulle jeg bevise at jeg er et menneske og taste nedenstående kodeord:





















Så har man set det med.

1/29/09

NY UNDERSØGELSE OM SOCIAL NETWORKING

Vi har netop igangsat en ny undersøgelse om social networking.

Har du lyst til at give dit besyv med, så klik her for at besvare undersøgelsen

Undersøgelsen er på engelsk, men tilgengæld får alle, der deltager i undersøgelsen både rapporten helt gratis når den er færdig i marts, OG (wait there's more:- ) - invitation til at deltage gratis på et web-seminar, hvor resultaterne præsenteres og - hvilket burde blive ret interessant - diskuteres af deltagere.

Linket er her

1/22/09

FORØG SALGET MED MINDST 25% MED ACTIMIZER LRM


Har din virksomhed mindst 3 sælgere, der helt eller delvist arbejder med opsøgende salg ved brug af telefonen. Eller bruger du ofte eksterne telemarketing ressourcer som en del af dit salgsfremmende arbejde?

Så bør du se nærmere på Actimizer LRM (Lead Relationship Management). Det er en online løsning, der gør det muligt for sælgere, der arbejder med telefonen som salgsværktøj at forøge salgseffektiviteten med mindst 25%.

Jeg ved at det lyder helt uvirkeligt. Men kunder hos Actimizer rapporterer alle om mindst 25% produktivitetsforøgelse. Nogle sågår op imod 50% forøgelse af salgsproduktivitet. Deres eksisterende kunder tæller virksomheder, der har fra 3 til mange hundrede medarbejdere, der arbejder med opsøgende salg via Actimizer LRM.

Hvorfor nævner jeg dette?
Det gør jeg fordi jeg ofte har været irriteret over CRM systemers manglende evne til at supportere traditionelle indsatser ifm. mødebooking e.l. aktiviteter, hvor man helst skal kunne processere mange opkald i timen, holde styr på genopkald og - ja - få adgang til en hurtig statistik hvor man kan vurdere egen og andres indsats for eksempelvis:

- Hvor stor andel får man kontakt til?
- Hvad er closing ratio (successrige opkald o.l.)
- Gennemsnitlig samtaletid pr. sælger osv.

Et andet issue, som jeg ofte har mødt er problemstillingen ved hurtig vækst eller lejlighedsvise tiltag, der hurtigt kræver nye salgsmedarbejdere på telefonerne. Nye medarbejdere kræver flere telefonlinier. Med et system som Actimizer LRM behøver du ikke tænke på det. Fordi systemet fungerer som en online løsning, varetages også telefonien. Nemt og super enkelt, spørger du mig.

Selvom Actimizer skilter med større virksomheder på deres kundereference liste, så er løsningen også attraktivt for mindre virksomheder med mindst 3 medarbejdere, der ofte anvender telefonsalg i dagligdagen. Dvs. sælgerne kun anvender f.ex. 20% af sin tid på opsøgende salg, kan det betale sig.

Systemer som dette, har den åbenlyse fordel for salgsledelsen, at man sikrer at salgsindsatsen bliver gjort. Og det uanset om der er tale om traditionelle canvas opgaver, mersalg til eksisterende kunder eller at sikre at man jævnligt får kontakt til en gruppe af potentielle kunder, tidligere kunder osv.

Actimizer A/S, der står bag systemet, har fat i det helt rigtige. En online løsning, der ikke kræver dyre opstartsinvesteringer, der kan tilgås fra et hvilket som helst sted - også hvis du har medarbjedere, der arbejder hjemmefra e.l. Og så baserer man sig på en lav månedlig abonnementsafgift, der betaler sig hjem lynhurtigt.

Du kan læse mere om Actimizer LRM her

NORSK MEN GOD. DET KAN MAN FÅ UD AF AT KUNNE REDIGERE VIDEO TIL MARKEDSFØRING

Denne gutten er ret god til at sammensætte video. Han er norsk, men gør de godt på Youtube. Han er tilsyneladende ikke kommerciel. Det er faktisk interessant at se de mange "kunstnere", der florerer på Youtube, der ikke har et kommercielt sigte. Tænk, hvis man selv kunne det de kan....

Nyd videon:

1/17/09

NYT EMAIL MARKEDSFØRINGSKURSUS I TRE TRIN

Hvad koster et email marketing kursus, der varer 5-7 timer? 4.000, 5.000, 6.000 kroner?

Nu kan du deltage på mit email marketing kursus, der varer 9 timer inklusive pauser. Og det koster kun € 149 (ca. 1.150 danske). Du kan ovenikøbet deltage til en pris á € 99 ( kr. 750), hvis du tilmelder dig inden den 25. februar.

Kurset foregår online i tre dele. Du kan købe alle tre dele samlet, eller du kan købe modulerne enkeltvist. Modulerne varierer fra € 59 til € 79.

Undervisningen foregår som nævnt online. Det er en nem og bekvem måde at lære på. En af fordelene er at alle undervisningsmoduler bliver optaget - så du kan se og høre dem så ofte du har lyst.

Du kan læse mere her


1/16/09

Web-seminar om moderne markedsføring

Så er vi klar med to nye web-seminarer på dansk. Det første foregår sidst i februar. Med titlen "Moderne markedsføring", henvender web-seminaret sig til små og mellemstore virksomheder og personer, der har mindre end 5 års erfaring fra praktisk internet markedsføring. Iværksættere er velkomne.

De første 75 tilmeldte deltager gratis.

1/10/09

EVALUERING AF MICHAEL LEANDER PÅ EMAIL MARKETING WEB-SEMINAR DEN 21. NOVEMBER 2008

Endnu en selv-evaluering - denne gang fra et web-seminar, der fandt sted den 21. november 2008 i samarbejde med FEDMA. (Jeg har tidligere skrevet om formålet her)

Web-seminaret havde titlen "Email Marketing: Improving results through effective profiling and segmentation" - det foregik på engelsk. Med 29 tilmeldte fra 11 lande mente vi at vi havde et godt publikum, men desværre var det kun 19 der mødte op, svarende til en konverteringsrate på 65,5%.

Det var første gang jeg præsenterede dette emne. Jeg vidste på forhånd at der var en stor risiko for at deltagerne kom med en høj grad af viden om profilering og segmentering. Men baseret på nedenstående evaluering ser det ud til at det faglige niveau svarede godt overens med deltagernes kompetence.

Deltagernes evaluering var overraskende positiv. Scoren for den samlede evaluering af min indsats på 6,0 (7 er højest) var overraskende. Og det var scoren på mine evner som foredragsholder også (6,31) - medens scoren for indhold "kun" var lidt under 6.



Det var ærgerligt at vi ikke fik spurgt om dette var første gang deltagerne deltog på et web-seminar. For jeg tror at der er en sammenhæng mellem erfaringen med deltagelse på web-seminarer og evalueringen. Er det første gang, er der ikke noget at sammenligne med, og det bør give en højere score.

Evaluering af markedsføringen af web-seminaret
Tilmeldingssiden blev set ca 454 gange forud for web-seminaret (i skrivende stund er siden set knap 600 gange). Det svarer til en konverteringsrate på 6,39%, hvilket sandsynligvis er dårligt. En af årsagerne kan være at siden trækker irrelevante besøgende fra søgemaskinerne, men opsætningen, sidens "look" og appeal, har sandsynligvis også en reel impact.

Også den dårlige konvertering fra tilmelding til faktisk deltagelse skal der arbejdes med. Det er - desværre - vigtigt at påminde tilmeldte personer 1-3 gange fra de tilmelder sig til webseminaret finder sted. Her skal jeg særligt være opmærksom på, at nogle tilmelder sig måneder før webseminaret finder sted.

56% af deltagerne evaluerede markedsføringen før seminaret til at være "outstanding".

Testimonials - reference udtalelser
Der kom nogle få udtalelser, som du kan læse her:

"A lot of useful insights, really interesting, worth recommending!"

"This was an excellent introduction/refresher on e-mail/permission based marketing. I learned a lot both on the topic and how to make web based presentations effective, interactive and fun. And all of that from my home office.
Congratulations. Isabelle"


"Very useful and well put together webinar. Only problems were: 1. Could not hear Jurgen's voice when he spoke. 2. Few problems with slides towards the end. 3. Late start"

"Very helpful this seminar about the profiling. Let us know if any other seminars in the same topic. Thank you"

Min egen oplevelse af min indsats som oplægsholder
Efter en lidt rusty start synes jeg egentligt at det gik fint. Deltagerne var rimelig gode til at interagere med en del interaktion også deltagerne imellem.
Selv deltageren fra HP i Tyskland tog mit eksempel fra HP med godt humør. Så stemningen var fin.

Jeg skal til stadighed arbejde med at opnå et mere flydende engelsk sprog uden "ahh" og andre kunst-pause udtryk. Og min tendens til at sige "and so on", "obviously" og "as you know", skal jeg have lagt på hylden.

Da jeg gennemlyttede web-seminaret, som en del af min forberedelse til de næste (foregår hhv. 13. januar, 12. februar og 10. marts), identificerede jeg en række indholdspunkter, som jeg bør forbedre. Bl.a. eksemplificering af nye "et-klik" metoder til at afmystificere modtagere. Det vil også være formålstjentligt at visualisere eksemplerne - eller at forbedre visualiseringen.

Helt til sidst var der noget teknisk krøl. Det var ærgerligt, men alligevel godt at se at deltagerne overordnet oplevede at teknikken fungerede - uden at det dog var prangende. Adobe Connect skal altså se at få fixed de små bugs der er, for det er umuligt at gennemføre webseminarer til nærmest perfektion, hvis der altid skal være lidt krøl med teknikken.

Afslutningsvist, bør jeg overveje at inkludere et par call-to-actions, der skal stimulere deltagerne til at kontakte moi, alternativt den sponsor, der eventuelt er involveret.

HAN KUNNE SKRIVE HAM KIPLING

Den anden dag faldt jeg over en video med en sjov idé. Det var Mark Brownlow, som havde omskrevet Rudyard Kipling's digt "IF" og gjort det til et digt om email markedsføring. Interessant idé og flot reciteret af Mark. Du kan se Mark's video her.

Det mindede mig om en af de første gange jeg - hamrende nervøs - skulle være "på". Det skete i Florida, hvor jeg skulle recitere ét af 3 digte i en engelsk time. Jeg valgte selvsamme "If" af Rudyard Kipling. Mest fordi alternativerne (The Raven eller Annabel Lee begge af Edgard Allen Poe) var for svære for mig.

Så her er "IF" gengivet. En fantastisk tekst, hvis du bruger 5 minutter på at tænke over teksten uden at overfortolke. Altså - tag teksten for pålydende.

IF you can keep your head when all about you
Are losing theirs and blaming it on you,
If you can trust yourself when all men doubt you,
But make allowance for their doubting too;
If you can wait and not be tired by waiting,
Or being lied about, don't deal in lies,
Or being hated, don't give way to hating,
And yet don't look too good, nor talk too wise:

If you can dream - and not make dreams your master;
If you can think - and not make thoughts your aim;
If you can meet with Triumph and Disaster
And treat those two impostors just the same;
If you can bear to hear the truth you've spoken
Twisted by knaves to make a trap for fools,
Or watch the things you gave your life to, broken,
And stoop and build 'em up with worn-out tools:

If you can make one heap of all your winnings
And risk it on one turn of pitch-and-toss,
And lose, and start again at your beginnings
And never breathe a word about your loss;
If you can force your heart and nerve and sinew
To serve your turn long after they are gone,
And so hold on when there is nothing in you
Except the Will which says to them: 'Hold on!'

If you can talk with crowds and keep your virtue,
' Or walk with Kings - nor lose the common touch,
if neither foes nor loving friends can hurt you,
If all men count with you, but none too much;
If you can fill the unforgiving minute
With sixty seconds' worth of distance run,
Yours is the Earth and everything that's in it,
And - which is more - you'll be a Man, my son



1/8/09

EVALUERING AF WEBSEMINARET MODERNE MARKEDSFØRING 6. JANUAR 2009

Årets første web-seminar om markedsføring blev afholdt den 6. januar 2009. Titlen var "Moderne Markedsføring" og der var 50 tilmeldte (udsolgt) og 5 på ventelisten.

Du kan se evalueringen nedenfor.


I tråd med mit tidligere løfte, vil jeg med det samme evaluere min egen indsats i relation til web-seminaret.

Markedsføringen af web-seminaret
Min danske (email) permission database er meget lille. Derfor er det vanskeligt at nå kritisk masse i målgruppen. Men takket være en del interesserede fra Global Entrepreneurs Week arrangementet i Roskilde, en post på Amino og et par nyhedsbreve var antallet af tilmeldinger meget tilfredsstillende.


Web-seminar tilmeldingssiden (Amiando) blev vist 652 gange. Med 55 tilmeldinger svarer det til en konverteringsrate på 8,44% . Det er ikke godt nok, idet hovedparten af de besøgende (sandsynligvis) var dedikerede surfere og derfor burde den være i niveauet 12-16%. Måske kan en mere visuel og bedre struktureret tilmeldingsside med klare call-to-actions forbedre konverteringen. Det kræver HTML. Det kan jeg ikke - så jeg må overveje hvordan det løses.

Note to self: alliancer er vejen frem.

Min egen oplevelse af min indsats som oplægsholder
Deltagerne var særdeles aktive og rigtig, rigtig gode til at deltage og interagere. Det bedste publikum indtil videre. (Hvad de fleste publikummer ikke ved, er at hemmeligheden bag ethvert super godt web-seminar bl.a. er høj grad af interaktion). Det gav en god følelse helt fra starten.

Jeg havde ikke på forhånd øvet skift fra power point til video og tilbage. Og det var første gang jeg selv skulle bruge disse funktioner. Det er f... ikke godt nok. Dette bevirkede nogle unødvendige pauser, der forstyrrede flowet hos deltagerne - og mig. Og jeg lod mig forstyrre meget af det, talte for hurtigt og lod mig generelt set stresse. Uerfarent, helt enkelt.
Da jeg gennemlyttede optagelsen ifm. redigeringen, kunne jeg tydeligt høre de frygtelige kunst-pause "ø'er", "ehh'er". De skal væk, og det skal min grimme vane med ikke at kunne tale ordentligt dansk også. Next time, baby.

Desuden var Dong filmen for lang, og brand ærgerligt at jeg ikke kunne holde mig indenfor tidsrammen (tror jeg overskred med 10-12 minutter). For jeg ville gerne have afsluttet med Bill Hicks videon. Det blev der ikke tid til.

Indholdet blev for flagrende og ikke tilstrækkelig handlingsansvisende. Det skal justeres til næste gang. Der er nok nogle der vil mene at de fundamentale marketing input var unødvendige, men der har jeg en anden opfattelse. ROMI, differentiering, unikness og individualiseret kommunikation kan ikke gentages for meget. Ihvertfald ikke før markedsførere derude beviser at de ikke alene forstår, men også implementerer deres forståelse.

Evalueringen
Som forventet, vil jeg mene. Og som fortjent. Stor spredning i evalueringen (1 er lavest, 7 er højest). Her nævnes lavest og højeste score;

- Indholdet evalueret med bl.a. ét 2-tal og fire 7-taller
- Taler evner evalueret med bl.a. ét 2-tal og otte 7-taller
- Samlet vurdering evalueret med bl.a. to 3-taller og fire 7-taller
- Relevans evalueret med bl.a. tre 2-taller og syv 7-taller

Du kan se hele evalueringen i slide-showet øverst.

Udtalelser / testimonials om web-seminar og Michael Leander
Et fantastisk webseminar publikum var også super-aktive med at give testimonials. Her er tre udvalgte - du kan læse alle (13 ialt) her;

Den korte, koncise udtalelse:
"Jeg synes at et web-seminar giver
en let og nem måde at kunne kommunikere sit budskab på"

Den humoristiske testimonial;
"Ubarbaret og med en kande morgenkaffe i dropstativet
blev jeg, i mit eget køkken, introduceret til en række meget
konkrete markedsføringstiltag. Både form og indhold kan anbefales.
Tak for et inspirerende webseminar"

Den lange opføftende testimonial
"Kære Michael Leander,
Tak for et super godt web-seminar. Det var mit første, men takket være din levende og dejlige stemme, der udstrålede stor entusiasme og glæde, bliver det ikke mit sidste. Det var en fornøjelse og jeg har fået rigtig meget materiale til at fjerne spindelvævet fra min hjerne ... TAK for det! Du har lige fået dig en fan mere :o)"

Summa sumarum

Der skal arbejdes med indhold. Indholdet af webseminaret og hvem det henvender sig til skal præciseres så vi sikrer et bedst muligt match mellem kompetence hos deltagerne og indholdet i præsentationer.

Webseminarer skal gennemføres med to personer fra arrangør-siden tilstede. (det var så også planlagt). Det vil gøre afviklingen mere "smooth" at der er to til at hjælpe hinanden, en person til at holde øje med spørgsmål og kommentarer medens den anden kan fokusere på præsentationen.

Der er basis for flere web-seminarer i Danmark. Det kræver en indsats at få det op at stå, men det er noget jeg vil arbejde videre med.

--selvransagelse slut--

1/7/09

SØREN KIERKEGAARDS HJÆLPEKUNST FOR MARKETING FOLK

I 2003 gengav jeg Søren Kierkegaards Hjælpekunst her på bloggen.

Jeg kan se på søgeordene, der leder til denne marketing blog, at der er mange, der søger efter teksten. Og den er også god. Men tag et kig på de to gode kommentarer. De giver et bud på hvad Søren Kierkegaard egentlig havde tænkt at formidle med teksten.

Du finder den her: http://www.michaelleander.com/2003/02/hjlpekunst-af-kirkegaard.html

1/6/09

EVALUERING AF MICHAEL LEANDER PÅ BALTIC DIRECT MARKETING CONFERENCE 2008

Dette er den første evaluering som jeg offentliggør. (Jeg har tidligere skrevet om formålet her)

Den er fra Baltic Direct Marketing Conference 2008, der foregik i Riga, Letland i november 2008. Mit indlæg hed "How to setup and successfully execute a permission based email marketing program". Som jeg husker det var der omkring 120-130 deltagere, hovedsageligt fra Letland, men også fra Rusland og Ukraine. Talernes nationalitet og/eller bopæl; England, Belgien, Holland, Italien, Norge, Ukraine, Polen, Letland og Danmark (moi).

I denne post skrev jeg om min oplevelse af direkte markedsføring i Letland. Det vil jeg skrive mere om senere. Nu handler det om min selvransagelse.

Min egen oplevelse af min indsats
Alt i alt havde jeg en god følelse. Selvom foredragsholderen før mig - Dr. Marta Caricato fra Drayton Bird Associates i England - overskred tiden, så blev jeg ikke irriteret over det, som jeg plejer. Jeg blev heller ikke irriteret over rummets beskaffenhed (det var meget bredt med en dum søjle, der adskilte tilhørerne i to grupper). Eller at jeg ikke kunne se ind i min skærm - den blev betjent af en til formålet anskaffet teknisk person. Det med skærmen gør heller ikke så meget, når emnet er permission baseret email markedsføring. For 70% af indholdet og rækkefølgen kan jeg altså på rygraden, if I may say so myself.

Min start var god. DONG casen for fuld udblæsning, hvor jeg kastede rundt med bilagene, lettede presset fra både tilhørerne og mig. Jeg tror at det virker fordi tilskuerne tænker "hvad pokker finder han på næste gang ham gutten deroppe". Men det var en chance at tage overfor et Østeuropæisk publikum, der traditionen tro er meget alvorlige og "seriøse". Noget jeg iøvrigt skal huske i 2009 i de Østeuropæiske lande.

Den gode start gav mig mod til at bevæge mig meget rundt og at interagere med særligt udvalgte blandt publikum. Det virkede efter hensigten. (husker du dengang du gik i skole;-)

Jeg blev sædvanen tro alt for ivrig til tider, hvilket er en dårlig idé. Særligt når man bliver simultantolket (Gudskelov var det kun ca 30-40%, der brugte hovedtelefonerne.) - og når det foregår på engelsk, hvor jeg ofte snubler over ordene i min ivrighed eller glemmer ord, når jeg bliver stresset. Og det smitter altså, hvis ikke man finder roen og overblikket frem igen lynhurtigt. (note to self: husk at tage et glas vand, 10 sekunder er ikke lang tid)

Men jeg sluttede på slaget 15:00 - lige til tiden, og er små-stolt over at jeg hentede den tid, der var sat til tidligere.

Flatterende evaluering grænsende til urealistisk
Jeg fik evalueringen sidst i december. Den kan du (jeg :- ) - se nedenfor.

Da jeg så den tænkte jeg at der var tale om en fejl.
For det er skisme første gang jeg har oplevet at blive skam-rost på den måde. Men, nej. Den er god nok.

Jeg er (desværre) mentalt skruet sådan sammen, at mit bedste resultat altid skal være mit bundniveau. Der må jeg nok give op nu. For det er ikke muligt for mig at holde dette bund-niveau.


Tillader mig hurtigt at dvæle ved at

- 82% synes at Michael Leander's præsentationsevner var meget gode
- 12% synes at Michael Leander's præsenationsevner var gode
- 6% gennemsnitlig
- 0% dårlig
- 0% meget dårlig

Når jeg ser på evalueringen af hhv. indholdet og den samlede vurdering, er totalerne mere spiselige. Og vigtige. For jeg skal tvinge mig selv til at arbejde mere med indholdet. Synliggøre værdien af det jeg taler om gennem en bedre struktur og sammenhæng mellem pointer og case-eksempler.

Jeg er aldrig glad for, at nogen giver mig en gennemsnitsvurdering af noget som helst (er du?). Men her skal jeg også være realistisk. Husk at i ethvert publikum sidder der mindst 3 personer, der ved mere om emnet end man selv gør. Og så sidder der mindst 2 personer, der bare har hørt det hele før. Den første gruppe er vigtig at forholde sig til. Den sidste bruger for meget tid på konferencer og seminarer.

Udtalelse - testimonial
Indtil den officielle udtalelse kommer, har jeg fået et par udtalelser;

"Personer, der arbejder med direkte markedsføring i Letland kan lære så meget af Michael Leander"

“Michael Leander is an inspirational direct marketing speaker. His ability to
present difficult topics in an easy and humorous way, was attractive
to our Latvian audience of marketing professionals and myself.
Michael Leander’s positive personality opened people’s minds to direct
and interactive marketing in a highly positive way.”

Juris Ozols
CEO, Marketinghouse
Board member, Latvian Direct Marketing Association




Summa sumarum
Jeg skal arbejde mere med indholdet, og fokusere mindre på "show-man-ship" . For det har jeg en tendens til - også når jeg bygger foredraget op forinden. Måske er jeg der, hvor jeg bruger 30-40% af tiden på at forberede et indlæg på "gimmicks". Og det er for meget.

Jeg skal huske mine egne oplevelser som tilskuer. De tider, hvor man har moret sig storartet og sad med en følelse af at man ikke ville have at pågældende foredragsholder skulle slutte. Men to timer senere, når man drøftede det med andre, var der ingen der kunne huske foredrags-holderens pointer.

Altså, showet må ikke overskygge indholdet og budskaberne. Og når venlige mennesker betaler penge for at få viden, så skal de også ha' det. At finde balancen er key.

--- selvransagelse slut ---

Reklame 1: Her er en oversigt over seminarer og webinars for marketing folk
Reklame 2: Her er der film om markedsføring hele døgnet rundt


FOREDRAGS DOKUMENTATION OG TESTIMONALS DER SKAL HUSKES AF MICHAEL LEANDER


Jeg er glemsom. Og det irriterer mig. Grænseløst.

Heldigvis har jeg erkendt årsagen. I mange år har jeg overfor venner og bekendte joket med "den forb... Alzherheimer", når jeg ikke kunne huske hint eller andet. Men det er egentlig ikke pænt -og heller ikke sjovt. Så det holdt jeg op med. (men jeg fortæller stadig mange un-jokes - det holder jeg nok aldrig op med, hvis jeg husker det).

Glemsomhed kommer ofte af at man har for meget i hovedet, og kan iøvrigt også være forårsaget af stress. Jeg tror ikke jeg har stress. Ihvertfald ikke kronisk. Men der fiser ofte alt for mange ting rundt i hovedet på mig. Det er helt sikkert. Så lad os give det skylden for min højfrekvente glemsomhed.
Nå - det var årsagen til denne blog-post. Her er så løsningen.

Ofte bliver jeg spurgt om evalueringer fra tidligere oplæg jeg har holdt. Det er ikke altid man får dem fra arrangørerne, men det gør man vel 70% af tiden. Men når jeg bliver spurgt kan jeg aldrig finde det eller har slettet dem.
Og den anden udfordring er, at en person, som jeg beundrer og respekterer, har underholdt mig med værdien af reference udtalelser - det man på fagsprog kalder "testimonials", som mange iøvrigt ofte staver som "testemonials" (54.000 resultater på Google). Så dem vil jeg også gerne konsolidere ét sted - så jeg kan finde dem igen, hvis andre eller jeg selv skal bruge dem.

Og det sad jeg og tænkte på efter en yo-yo dag (det er sådan en dag hvor sindsstemningen kører op og ned dagen igennem).

Så selvom det ikke interesserer dig - kære læser - en døjt, har jeg tænkt mig at dokumentere deltageres evaluering af mine foredrag og undervisnings-situationer. Og at publicere testimonials. Skulle jeg gøre mig fortjent til at få nogle af slagsen.

Fordelen for mig er,

- jeg ved hvor jeg skal lede, eller bede andre om at lede
- der kommer lidt mere søgeordsjuice på nogle relevante nøgleord, som måske kan tiltrække noget relevant trafik til denne blog
- at jeg ved at skrive om evalueringerne får mulighed for en bedre selvransagelse mhp. kontinuerligt at forbedre mine resultater
- at jeg påminder mig selv om, at man ikke kan gøre alle tilfreds.

Jeg vil "poste" efterhånden som jeg falder over gamle evalueringer. Og kronologien bliver meget tilfældig, men de primære tags bliver "dokumentation", "foredrag" og "michael leander". Måske husker jeg så at få det gjort efter hvert oplæg. Vi får se...

Lige om lidt skriver jeg den første. Hvis jeg husker det.

1/4/09

DIREKTE MARKEDSFØRING I 2009: BLIVER MARKETING DATABASEN ET HIT?












Jeg sad og rodede med noget kedsommeligt marketing database oprydning.

Når jeg tænker over det, så har jeg investeret enormt meget tid på at rydde op i marketing og CRM databaser i løbet af min karriere. Og medens jeg sad der - med børnenes favorit kanal hylende i baggrunden - kom jeg til at tænke på om 2009 bliver året, hvor flere markedsførings ansvarlige tager databasen alvorligt?

Mit umiddelbare svar er; nej, hvorfor pokker skulle de det? (Det er dejligt nemt at generalisere, så det vil jeg tillade mig at blive ved med.)

Databasen og - endnu vigtigere – dens indhold har ikke været interessant i de sidste 20 år – så hvorfor skulle selve grundlaget for god direkte markedsføring pludselig blive prioriteret nu?

Nej - branding, kreative koncepter og andre spændende projekter vil stadig stå højest i bevidstheden på den typiske nordiske marketing ansvarlige. Og af den selvsamme årsag det altid har gjort det; det er mere sexy, medfører prestige og anseelse hos kolleger, venner og bekendte – og, ja, ikke at forglemme hos det social netværk. Det er ”lissom” bedre tilgængeligt stolt at fremvise visuelle beviser på ens færdigheder.

Og så er der det med vanen og den anden natur.
Her tænker jeg ikke på ”vittigheden” om marketingchefen, der kopierer sidste års marketing plan og gør den til næste års plan. Nej, jeg tænker på hvor vanskeligt det er at være åben overfor nye opgaver og projekter, som man ikke umiddelbart har erfaring med. Det bliver alt andet lige nemmere at – om jeg så må sige – fremture i fejltagelsen.

Apropos forholdet mellem branding og direct marketing, så skriver min gode bekendte Drayton Bird nogle gode blog posts. Her er en af dem. Den sammenfatter hans holdninger meget godt.

Ak ja, vanen er og forbliver....

Men det skal ikke slå en gammel rytter af sadlen. Så jeg tænkte lidt videre - nu akkompagneret af en sympatisk sang fra High School Musical (talk about branding). Jeg tænkte; hvad vil jeg sige skulle jeg en dag stå overfor en marketing ansvarlig, der ikke har købt ind på ideen om databaseret markedsføring? Hvilke lødige argumenter kan jeg fremføre?

Og det næste der skete var at jeg hørte mig selv gentage hvad jeg har sagt igennem mange herrens år. Altså alt der her med relevans, frekvens, kunde livstidsværdi osv. Du har hørt det hele før.

Men er der så ikke noget nyt? Er der ikke én – bare én – sindssyg vigtig grund til at tage marketingdatabasen alvorligt i 2009?

Mit svar er; JO, det er der.

Det skriver jeg en artikel om, som du kan læse her senere i januar måned.

Abonnér på nyhedsbrevet, så får du også informationen, når artiklen er publiceret.
(ja, jeg ved det er ”tungvindt”, som de siger i Norge. Men tilmeldingen er på engelsk, selvom du får et dansk sproget nyhedsbrev).

1/2/09

Usmagelig krænkelse af andres varemærker på Adwords

Jeg sag egentlig midt i noget helt andet da det pludselig slog mig. Har Google Adwords fået orden på problemet med krænkelse af varemærker? Medens jeg var direktør i Globase, havde vi nogle problemer med konkurrenter, der anvendte "Globase" som søgeord for deres Adwords. Dengang var Google ikke til at hugge eller stikke i og svarede ikke engang på henvendelser.

Så nysgerrig som jeg, søgte jeg på Globase. Og, ja. Ganske rigtigt er der mindst to konkurrenter, der lukrerer på Globase varemærket. Dvs. disse konkurrenters annoncer kommer frem ved søgning på "Globase". Og ingen af dem fortjener navns nævnelse her.

Jeg synes at det er helt og aldeles usømmeligt og udtryk for dårlig forretningsmoral.

Du kan se søgningen og annonceresultatet på billedet nedenfor. Blot tryk på ordet "kommentarer".












At Globase's egen annonce ikke selv findes - og ej heller når der søges på email markedsføring, nyhedsbreve, email marketing, permission marketing e.l. er vel blot et udtryk for, at de har glemt at anvende Adwords i markedsføring. Eller noget. Men det er en helt anden snak.

Har du kommentarer eller synspunkter her, så brug endelig kommentarfeltet så meget du lyster.

Marketing terminologi på video

Her er en video præsentation, der er produceret hurtigt til ære for deltagerne på Moderne Markedsføring web-seminaret (web-seminarerne afholdes jævnligt)

Klik på det lile ikon i nederste højre hjørne, hvis du vil se i fuld skærm format.


Vil du have lignende Marketing Tip på engelsk, så klik her.