11/30/08

DIREKTE MARKEDSFØRING I LETLAND ER IKKE SÅ LET ENDDA



I sidste uge var jeg taler ved Baltic Direct Marketing Conference, der foregik i Riga.
Et interessant arrangement med talere fra flere lande. En af dem var Drayon Bird, som du kan høre og se på videon øverst. Drayton var helt sikkert ikke i sit es, han var faktisk meget syg, men gennemførte professionel som han er alligevel.

Jeg havde længe forinden været ret spændt på hvordan mit indlæg under titlen "How to setup and successfully execute a permission based email marketing program" ville blive modtaget. Særligt fordi indlægget blev synkron tolket til lettisk. Og da jeg har en uvane med at improvisere en del undervejs, er der jo stor fare for at oversætteren ikke ville fange pointerne. Men at dømme fra de ca 120-130 deltageres reaktioner, tror jeg at det gik meget godt med det.

Konferencen blev godt modtaget, og det var spændende at tale med nogle af deltagerne om deres brug af direkte markedsføring.

Vanen er den anden natur - også i de baltiske lande
Mest interessant var det at tale med et par af specialisterne under aftenens middag for talere og spidserne i Latvian Direct Marketing Association.

Min forventning var at netop de baltiske lande ville være meget proaktive på direkte markedsføringsområdet. Og særligt på interaktiv markedsføring. Men der tog jeg helt fejl. Et par af bestyrelsesmedlemmerne fra LTMA fortalte mig, at den største hurdle er at overkæmpe vanen som den anden natur. Tilsyneladende har de lettiske beslutningstagere meget svært ved at flytte sig fra det traditionelle marketingmix til et - måske - mere direkte, relevant og effektivt mix. Det er - også i Letland - branding og massemarkedsføring, der er på agendaen hos de fleste virksomheder.

Og i den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke over hvor lang tid det så vil tage før de interne processer er på plads for at kunne udøve direkte markedsføring effektivt. Tænk blot på hvordan situationen er i Danmark. Virksomheder i hobetal ignorerer stadig arbejdet med at skabe en god database, hvor kunder og emner er profileret og bliver forskelsbehandlet.

Opfølgning til denne artikel senere. Nu er der lige nogle børn, der står op :- )

11/22/08

MODERNE SALG OG MARKEDSFØRING - EVENT I ROSKILDE

Som en del af Global Entrepreneurs Week var Erhvervsssamarbejdet Sjælland og Væksthus Sjælland vært ved arrangementet "Nyeste Trends ved Salg og Markedsføring".
Og lad mig starte med at fortælle, at arrangørernevar meget professionelle fra første forespørgsel til jeg ankom på stedet. Dejligt.

Som skrevet var emnet salg og markedsføring. De inviterede talere var Tania Ellis (bæredygtighed, Corporate Social Responsibility, afbilledet nedenfor), Frank Pandura (aka Mr. Horsens), Ole Nørgaard fra Responsfabrikken, den lokalt forankrede Johnny Schäffer fra Internetservice, borgmester Poul Lindor Nielsen og jeg (Michael Leander - afbilledet).


Det var et super godt arrangement. Med omkring 100 mennesker tror jeg at der var fuldt hus.
Til venstre kan du lige skimte Tania Ellis. Hun leverede nogle gode eksempler på CSR - Corporate Social Responsibility og bæredygtighed. Og mange af dem var tykt søgte - altså forsøg på at spinde credit på bæredygtighed uden at have noget at "ha det i", som vi siger på Fyensland.

De siger location er alt.
Det foregik i Gimle. Et sted jeg aldrig har været før. Gimle er et koncertsted centralt i Roskilde Og det var en oplevelse. Jeg var heldig at min ældste kammerat Michael Wagner (fra Soliditet) også deltog.

Arrangørerne havde valgt en super location, synes jeg. Vi var i Gimle's "Tanken" - et mørkt lokale i med en ophøjet belyst scene, der var proppet med alskens musik-udstyr, mikrofoner og et lærred. Lyden var god, og teknikerne dernede havde check på det. Dejligt. Det mindede faktisk en del om teater i Gelsted i gamle dage :- )



Tidspres igen
, igen
Ligesom i Bruxelles - og to gange i Zürich for den sags skyld - var der desværre uforudsete forsinkelser. Det betød at talerne skulle afkorte præsentationerne. Og det synes jeg at de gjorde godt.

Men jeg lærer det altså aldrig. Som du måske ved, har jeg i forvejen udfordringer med at holde mig inden for tidsrammerne. Jeg mister "lissom" sans for tid under mine foredrag - ihvertfald indtil jeg har givet et foredrag med samme inhold 3-4 gange.

Men i fremtiden nægter jeg altså at afkorte min præsentation. For man prøver jo at skabe en sammenhængende historie. Og når man så skal afkorte den med 7, 10, 16, 20 minutter, så har man ikke længere en sammenhængende historie. Og det er næsten ligeså utilfredsstillende som ikke at vide, hvilket niveau af erfaring, kompetence og/eller interesse man skal underholde.

Tilbage til Roskilde, hvor jeg iøvrigt ikke har været siden jeg leverede et oplæg til CRM leverandøren SuperOffice i 2004 eller 2005. Her gør Væksthus Sjælland og Erhvervsssamarbejdet Sjælland et godt stykke arbejde med at hjælpe iværksættere. Så er du iværksætter - så overvej at tage kontakt med et af Væksthusene rundt om i landet. Det er god rådgivning, og et godt sted at starte for at identificere om du eventuelt har behov for kommerciel rådgivning.

Hovedparten af deltagerne var fra området omkring Roskilde. Og på vejen hjem kom jeg til at tænke på, hvor dejligt imødekommende folk som regel er i provinsen. Helt nede på jorden og så slipper man for al den prætentiøsitet, som man ofte oplever ifm. sådanne arrangementer i hovedstæderne.

Ekstra web-seminar som opfølger på arrangementet i Roskilde
Du kan deltage på et web-seminar, der arrangeres som en forlængelse af marketing og salg eventet i Roskilde. Der er 50 gratis pladser efter først til mølle princippet.

Læs mere lige her

11/7/08

ONLINE SEMINARER PÅ ENGELSK OG ET PÅ DANSK, MEN GRATIS HVIS DU ER HURTIG

Jeg vil LIIIGE nævne disse online seminarer (webinarer), som du accesserer fra din browser på dit kontor, derhjemme, på et hotel, eller hvor du måtte befinde dig.


Der er i skrivende stund stadig gratis pladser på Email marketing profiling og på sådan skaber du positive oplevelser i din markedsføring.

Check it out ....

11/6/08

DONG DONG ENERGY - ELLER RETTERE: DING DONG

Idag har vi modtaget en uadresseret konvolut fra DONG. Og dette er sandsynligvis det største marketing-frås jeg nogensinde har oplevet. (nu tæller jeg ikke mine egne fejltagelser med her:-).

DONG Energy vil gerne sælge fibernet. Og det er der intet i vejen for. Snarere tværimod virker fibernet til at være en god løsning med flere fordele indbygget.

Så produkt-ideen er god nok. Men metoden. "NEJ". 

Tilfældigvis er vi kunde hos ding-DONG. Mig bekendt har DONG aldrig ulejliget sig med at henvende sig til min husstand angående fibernet. Hverken via direct mail eller email. 

Men det gør de så nu. Og ovenikøbet i storslået, prangende stil. 

Indholdet i førnævnte konvolut adresseret "Til Husstanden xxxvej 9, 2970 Hørsholm" er intet ringere end omfangsrigt. I ord og billeder forsøger ding DONG at forklare om fibernettets fortræffeligheder, udbydere af internet, telefoni, digitalt TV og video on demand. Og jo, der er naturligvis også en masse bilag. (Det har man sikkert læst ofte kan være effektivt når man vover sig ud i direkte markedsføring, eller rettere; direct mail). Et af bilagene har titten "Vil du grave eller skal vi?". Rasende spændende.  Og så alligevel overhodet ikke interessant, hvis man ikke allerede har taget stilling Fibernet ideen.

Den samlede direct mail pakke er dyr. Hvor dyr er vanskeligt at vide, når man ikke kender oplaget. Men et gæt i niveau mindst DKK 50 pr. modtager inklusive bureau- og øvrige produktionsomkostninger er i den lave ende. 

Men det har man sikkert vurderet er nødvendigt. Særligt fordi det er en forudsætning da tilbuddet fordrer at mindst 20% af beboerne i lokalområdet bestiller inden den 8. december 08. 

ding DONG .

Hvorfor vælger man at bruge så megen energi på at sende en uadresseret mailing afsted? 

Hvorfor ikke nøjes med et adresseret brev, der kort fortæller om fordelene, og indbyder til at rekvirere mere information, søge mere information på internettet eller blive kontaktet af en telemarketing sælger.

Ja, jeg spørger bare. For denne her mailing kommer 

- ikke til at realisere de (sikkert vage) målsætninger for kundeakkvisition
- ikke til at få modtageren til at forstå hvad det egentligt handler om, og dernæst træffe et valg
- ikke til at aktivere mig til at aktivere mine naboer og andre i "lokalområdet" til at gå med på fibernet

Og nej, jeg kommer heller ikke til at grave de 15-20 meter fra husmuren til et sted i nærheden af skellet. Og jeg kommer heller ikke til at betale DKK 4.000 pr. 10 meter for at få ding DONG til at gøre det.

Til bureau og projektleder: ding DONG - hallo, er der nogen hjemme.

Det gode er at denne kampagne synliggør at der ihvertfald ikke er krise hos Dong Energy. Og da slet ikke hos bureauet, der har medvirket. Længere.

(når jeg har tid skal jeg nok scanne kampagne-elementerne, for jeg skal bruge denne kampagne som et rædselseksempel på det næste 50 foredrag jeg afholder i ind- og udland). 

11/5/08

Oops - Aurora og den klassiske brøler


Ja, der er altså ikke noget, der hedder Onsdag den 20. november 2008. Var der nogen, der nævnte korrektur eller kvalitetskontrol?

Eller er det i virkeligheden en meget tidlig banner-reklame for et arrangement, der skal foregå langt ude i fremtiden, når kalenderen møder onsdag den 20. november næste gang?

Eller måske fordi sloganet er 

Don't seek praise - seek criticism?

I sidstnævnte tilfælde, synes jeg at det er lige kreativt nok. 

11/2/08

EN GOD OG EN FANTASTISK DÅRLIG KUNDEOPLEVELSE PÅ VICTORY HOTEL, GAMLA STAN I STOCKHOLM


Jeg har ikke skrevet på denne blog længe. Dels fordi den tid jeg har haft tilovers, er prioriteret til www.meemoo2.com - en engelsk og tysksproget blog om markedsføring.
Men også fordi blogger helt enkelt ikke er så let tilgængeligt som f.ex. WordPress. Så inden længe skifter denne blog også til WordPress.

Men her er en af talrige oplevelser fra de seneste måneders aktivitet.

Som du måske ved kan det være ganske vanskeligt at finde et fornuftigt hotel i Stockholm i prisgruppen 1000-1300 danske kroner, hvis hotellet skal være centralt og iøvrigt tilbyde de faciliteter, som en "travelling salesman" ønsker sig. Dvs. sikkerhed for internet, rimeligt arbejdsbord osv.

Victory Hotel på den ufede måde
For nogle uger siden, var jeg sammen med en kollega (afbilledet t.h.)- endnu engang - i en situation, hvor vores 2-3 foretrukne hoteller var fully booked. Så vi måtte ty til alternativerne. Og et af de billigste af de dyre var Victory Hotel (indgang vist på billedet ovenfor). Et "Small Luxury Hotel" beliggende i Gamla Stan. Logoet har inkorporeret 5 stjerner, men reelt er det et 4 stjernet hotel.

Hotellets concept er maritimt. Hvert værelse er navngivet efter og proppet med memorabilia om en given (svensk) sømand. Dvs. på mit værelse hang der maritime billeder, aftryk af eksamensbevis fra sømandsskolen osv. som forsøgt illustreret i billedet til venstre.

Og det blev ved guder en nat præget af søsyge. Da jeg langt om længe gik til køjs, viste det sig at sengen hældte 30 grader. Og skulle du ikke have prøvet det på en gyngende færge e.l. kan jeg her afsløre, at det ikke er en behagelig søvn man får.

Jeg valgte - sædvanen tro - at æde min arrigskab, og ringede ikke til receptionen klokken sent. Næste morgen måtte jeg naturligvis undersøge hvad der var galt med sengen. Det viste sig, at det ene ben var delvist brækket af. Dette sammenholdt med at den tarvelige seng, der ingen steder hører hjemme på et 4/5 stjernet hotel, gjorde ingen lykke for mig.

Til gengæld var receptionisterne helt i top. Både ved indchecking, men særligt da jeg skulle have leveret en pakke til hotellet. Dette havde jeg meddelt ved ankomst. Pakken skulle komme ml. 7 og 10. Næste morgen ved 7-tiden gik jeg ned for at spørge til pakken. Receptionisten var helt med på hvem jeg var og at pakken skulle komme. Den var ikke ankommet, og hun lovede at kontakte mig såsnart den gjorde. Og det gjorde hun. Så fin service.

PS: Ham, der nappede min Mount Blanc kuglepen på flyet fra Stockholm til København den 17. oktober må godt lige sende den til mig .... .


.