10/18/09

5 tips til forbedring af dine resultater fra din LinkedIn profil

Dette er tip nummer 3. LinkedIn tip nummer 4 finder du her.

Dette tip omhandler at opnå flere relevante kontakter. Og det er som de andre tips meget meget simpelt at eksekvere.

På LinkedIn findes en lang række interesse grupper. Eksempelvis har jeg en gruppe, der hedder Chief Marketing Officer's Exclusive - aka Marketingboss.

Når du er medlem af en gruppe, får du mulighed for at sende beskeder direkte til andre gruppe medlemmer. I og med at du og den person, som du inviterer til at "connecte" må formodes at have samme interesse/r, er der stor sandsynlighed for at vedkommende vil acceptere din invitation til at connecte.

Men du skal passe på ikke at spamme dette. Og husk at give en god forklaring på, hvorfor du gerne vil connecte med den person.

Held og lykke med det.

10/15/09

Kursus om internet marketing i Damascus flyttet til januar 2010

En underlig følelse, at man som marketing person skal tænke på sikkerhed. Altså personlig sikkerhed. Men en vis film på en vis populær Arabisk TV kanal medfører nu, at det 2 dages kursus jeg er booket til at gennemføre i Damascus i Syrien (omtalt her) nu bliver flyttet til ultimo januar.

I den situation kan man ikke lade være med at tænke "der sker jo ikke noget". Men omvendt, så kan der jo rent faktisk godt ske noget. Arrangøren har valgt ikke at tage chancen - og det er nok meget godt.

Kurset på Cypern gennemføres som planlagt den 29- og 30. oktober 2009, skulle du have lyst til nogle dage i Limassol.

10/5/09

5 tips til forbedring af dine resultater fra din LinkedIn profil

Her kommer LinkedIn tip nummer 4 - og jeg er iøvrigt startet bagfra. Tip nummer 5 er her.


Dette tip er såre simpelt. Akkurat som de andre 4 tips. Men denne her er nok lidt sværere tilgængelig for danskere. Ikke fordi det er svært rent teknisk. Overhovedet ikke. Men fordi vi har den kultur vi har. Janteloven, ikke være for påtrængende, ikke påkalde sig opmærksomhed i for stor stil. Ikke udbasunere hvor god man er.

Tippet handler kort og kort om at aktivere det LinkedIn kalder Recommendations. Anbefalinger. Og egentlig er det vel bare det vi på godt direct marketingsk kalder "testimonials". Her er det bare i en sammenblanding mellem kundetestimonials, anbefalinger fra nuværende og tidligere kolleger, chefer, ansatte og helt i denne tidsalders ånd; fra folk man tilfældigt har stødt på.

Jeg har selv haft et ambivalent forhold til det. For der melder sig hurtigt nogle spørgsmål;
- hvem kan man tillade sig at spørge?
- hvordan kan man være sikker på at det en referenceperson vil fortælle står i forhold til den måde man gerne vil fremstå på?
- skal man lægge ordene i munden på personen?

Ikke desto mindre er jeg selv startet med at anmode folk jeg har arbejdet med og for, personer som har arbejdet for mig, tidligere og nuværende kunder m.fl. om at anbefale mig.

Hvorfor kan dette være vigtigt for dig?
Det afhænger naturligvis af hvad dit kort- og langsigtede formål er. Men én ting er sikkert; det kan næppe skade dig. Eller rettere; det kan kun (potentielt) skade dig, hvis du får anbefalinger fra en "omstridt" person.

For mit vedkommende er jeg målstyret ift. min foredragsvirksomhed. Jeg har igennem de seneste år fået mere end 100 udtalelser fra personer, der har hørt mig på et seminar eller en konference. Det er først og fremmest dem jeg gerne vil have på min LinkedIn profil.

Det er der flere årsager til;
1) så kan andre, der overvejer at booke mig se disse testimonials. Jeg bilder mig ind, at det vil virke overbevisende og gøre det nemmere at få bookingen
2) det giver flere henvendelser, hvis andre kan se, at man er anbefalet af andre
3) så kan jeg selv holde styr på anbefalingerne

Som du har gættet, er dette også godt ift. jobsøgninger. Men også når virksomheder anvender eksempelvis LinkedIn til at identificere kandidater. En ting er dit CV - noget helt andet er hvad andre har udtalt om dig. Der er som bekendt en grund til at referencechecks er så bredt anvendt som de er - og bør være, spørger du mig.

Prøv det. Tag fat i nuværende kunder, kolleger, chef, ansatte. Eller tidligere kunder, chefer, kolleger ansatte. Eller leverandører. Bed dem om en ærlig udtalelse om samarbejdet med dig. Og bed dem gerne lægge vægt på dine stærke sider. Alt andet ville ikke give mening.

God fornøjelse med det.






10/3/09

Email markedsføring og nyhedsbreve i København pænt evalueret

Kurset email markedsføring og nyhedsbreve, der afholdes af Huset Markedsføring er evalueret. På heldagskurset underviste Michael Leander.

Deltagerne bliver bl.a. spurgt om deres samlede vurdering af kurset. På kurset i København den 29. september vurderede deltagerne kursets samlede værdi til 4,5 på en skala til 5,0. En forbedring i forhold til det første, der blev afholdt i maj måned 2009.

Men 4,5 er ikke 5,0
Jeg må lægge mig i selen for at hente det sidste. Det ser ud til at der er nogle forbedringspunkter ift. disponering af indholdet, vægtningen mellem indholdskonceptet, akkvisition og design af email markedsføringskampagner. Så det må jeg igang med at forbedre.

Dette kursus afholdes iøvrigt i Aalborg den 8. oktober og igen i København og Aarhus i februar/marts 2010.

Vil du videre med email markedsføring og e-dialog, kan jeg anbefale kurset Effektiv integreret e-dialog, der afholdes i København den 21. oktober med Michael Leander som underviser. Kurset henvender sig til personer, der har mere end 2 års erfaring med email markedsføring. Og medlemmer af Huset Markedsføring kan deltage til en rigtig god pris. Der er stadig plads til din deltagelse, skulle du have mulighed for det.

Jeg plejer at publicere hele kursus evalueringen, men må beklageligvis meddele at jeg p.t. ikke har de 90 minutter det kræver at gøre det. Så den må man have til gode til næste gang.