10/21/03

Kan gimmicks, spil og konkurrencer skabe resultater på B2B markedet?


Flere og flere går den vej; tilbyder små gimmicks, spil og konkurrencer, der har til formål at aktivere brugerne og måske hive noget respons hjem til databasen. Men virker det overhovedet?

Du har måske selv været fristet indenfor det sidste halve år? Jeg har. Flere gange endda. Og med fare for at min kone ikke længere accepterer min undskyldning numero uno (den der med ”at have travlt, være presset, udnytte tiden effektivt: kan du ikke lige selv klare det denne ene gang”) – må jeg blankt og hudløst ærligt erkende: JEG KAN IKKE LADE VÆRE MED AT PRØVE DEM AF – altså de der mere eller mindre interaktive spil, gimmicks, gadgets, der dukker op mange steder på nettet i B2B verdenen.

Forståeligt – men er der kvalitet i responsen
Det er ikke lang tid siden, at jeg blev gjort bekendt med Kalifvenderspillet på det velanskrevne Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin (BNY) website. Og jeg blev fanget. Jeg kom vistnok helt op på ”rigtig mange point”. (Og så lidt flere til.) Jeg husker at jeg synes at det var et sjovt påfund – og fangede da efterhånden også at BNY med denne aktivitet dels ville understrege bladets profil, dels var ude efter at fange respons.

God idé, godt udført.

Men det fører mig alligevel frem til artiklens overskrift: kan man skabe resultater med sådanne tiltag? Får man kvalitet i respondenterne, når der ligger et konkurrenceelement i? På B2B markedet? Jeg har ikke svaret. Men vil lade det være op til dig at vurdere. Men jeg tror at man skal tænke sig rigtig godt om før man investerer i sådanne tiltag. Dels fordi det kræver en vis volumen før man kan gøre sig håb om forrentning - dels fordi man gerne skal have sammenhæng med sådanne gimmicks og budskabet så det ikke bare bliver et sjovt påfund, der sådan står lidt på siden af det du til daglig signalerer.

Hvad kalder vi barnet?
En gimmick, et spil, en konkurrence o.l. må vel alle gå under betegnelsen e-promo. En promotion eksekveret bl.a. ved hjælp af internettet.

Start with the end in mind
Selv har jeg I min karriere ofte fokuseret på eksekvering af sjove og spændende aktiviteter - frem for målet med det sjove. Det der er “sexy” er jo noget jeg gerne vil beskæftige mig med. Den kreative hjernehalvdel osv. Men det rigtigste er at starte med målet klart i sigte. Skal du på B2B markedet bruge konkurrencer, gimmicks, spil o.l. skal det understøtte det mål du har – kvalitativt og kvantitativt. For det koster en del at komme på banen med sådanne responstriggers. Et veludført spil a la BNY koster hurtigt 30-100.000 kroner i eksterne omkostninger alene, hvis det skal produceres ordentligt. (Og det skal det.)

Hvad vil du betale for et lead?
Spørgsmålet er nok ikke om du har behov for leads eller ej. Men mere hvad du vil betale for et lead og hvor godt kvalificeret du vil have dine nye emner. I disse elektroniske markedsføringstider, kan det for dig måske betale sig at betale kr. 50.- for en ny e-newsletter modtager. Er det prisen, skal en investering i en e-promo på kr. 30.000 generere 6000 deltagere. Kan den det? Føler du dig tryg ved at den vitterlig kan det – realistisk set – ja, så kan den investering vise sig at være en god en. Videre giver det sig selv, at hvis en e-promo samtidig kan skabe forøget opmærksomhed, aha oplevelser og et omdrejningspunkt for dine kunders samtaler med dig, har du fået tilført megen værdi.

Hvordan kan dette her virke for dig?
Det er ikke sikkert at at e-promos er noget for dig. På den anden side, skal du spørge dig selv, hvad der skal til for at trække besøgende ind til dit website? Er det nok at du har lagt de nyeste, opdaterede informationer om dine produkter, din prisliste? Eller kan det tænkes at dine kunder (og emner) skal lokkes ind med andre, mere kraftfulde og sexy virkemidler. Valget er dit. Mit budskab er at du skal basere det på om du kan forvente at få en reel forrentning af det eller om det er bedre at fortsætte med non-sexy aktiviteter til fordel for sikkerhed for pay-back.

Faktaboks:
Hvad kalder vi barnet?En gimmick, et spil, en interaktiv oplevelse, en konkurrence o.l. må vel alle gå under betegnelsen e-promo. En promotion eksekveret bl.a. ved hjælp af internettet. Mit beskedne gæt er at vi vil komme til at se meget mere af det i fremtiden.
Interaktive spil er efterhånden så stor en industri, at vi givetvis vil se masser af dygtige ”interactive games programmers/producers”, der for en billigere penge end i dag, kan hjælpe dig med at kreere e-promos i det univers du kræver.

Vil du selv ”gimmickes” så prøv f.ex. her:

- Basisbank med klogespillet