7/19/09

Danske marketing software leverandører imponerer ikke

Det er sørgeligt, men sandt. Danske marketing software leverandører klarer sig ikke særlig godt. Slet ikke økonomisk. Og det er et problem. Ikke bare for dem selv, deres eventuelle investorer, men også deres eksisterende og evt. kommende kunder.

Jeg har længe slået på trommen for at danske marketing software leverandører har gode muligheder. Ikke mindst fordi direkte markedsføring/interaktiv markedsføring er områder, hvor Danmark kulturelt og modningsmæssigt er godt med. Måske ikke så langt fremme som USA. Men Danmark er godt med.

Så man skulle tro, at Danmark ville formå at udvikle software til understøttelse af marketing processer og eksekvering af direkte markedsføring, der virkelig kan markere sig. Ikke bare i Danmark, men særligt internationalt. Der er jo tidligere skabt nogle danske software løsninger, der klarede sig ret godt (tænk ERP bl.a.)

De løsninger, der findes, spænder fra simple email marketing software løsninger til integrerede "multi-channel marketing automation" løsninger. Men det ser desværre ud til at jo mere omfattende løsningerne bliver, des dårligere går det for forretningerne, der leverer dem.

Jeg arbejder i øjeblikket på et projekt, der kræver at jeg ser nærmere på leverandører, der har udviklet løsninger til email markedsføring, direkte markedsføring, integreret markedsføring, mobile marketing. Vel at mærke leverandører, der har udviklet SaaS (software as a service) løsninger. En del af projektet går på at vurdere økonomien hos disse leverandører. (projektet skal gerne munde ud i en rapport, der evaluerer de forskellige leverandører med en ranking af deres evner til at overleve på markedet i de næste fem år.)

Og leverandørernes økonomi kan opsummeres i tre grupper;

- dem, der tabte uhyggeligt mange penge i 2008 og dermed fortsætter stimen med at smide millioner af investorernes penge
- dem, der får det til at løbe rund uden den store progression
- de få, der har formået at udvikle såvel toplinien som bundlinien

Jeg vil ikke nævne navne her, men ser man på akkumulerede indtægter for de seneste fem år, så er der danskejede selskaber, der har smidt mere end 50 (halvtreds) millioner i perioden.Nogle har smidt både 10, 12 og 15 millioner i sidst tilgængelige regnskab alene.

Vil du se min vurdering af aktørerne på det danske marked, så følg med på bloggen her eller tilmeld dig nyhedsbrevet her
.

2 comments:

Unknown said...

Hej Michael - det er ikke os du snakker om vel? ;-) skriv/ring lige ved lejlighed og lad os få en snak om hvorledes dansk software evt via online markedsføring kan klare sig lidt bedre!

Marketing i oplevelsesøkonomien said...

Hej - nu ved jeg ikke hvem jeg skal skrive/ringe til, idet du ikke har efterladt dine kontakt oplysninger. Kan du evt. kontakt mig på min email?