8/11/09

Ксения Симонова. Полуфинал.

Når man skal fremhæve menneskets utrolige evne for kreativitet, synes jeg at dette i sandhed er et mesterstykke.

Ukrainske Xenia Simonova viser her hvordan hun med enkle virkemidler formår at underholde og berøre et publikum i den udmærkede talentkonkurrence "Talant", der også er populær i Ukraine.
Skulle du ikke fange det med det samme, kan jeg nævne at hun tegner billederne i sand og fortæller en historie, der naturligt nok stadig berører mange (tidligere) Sovjetborgere dybt. Den handler om anden verdenskrig.

Jeg så denne ved et rent tilfælde og blev dybt betaget af Xenia's evner. Ikke "bare" hendes tegne-evne, men i særdeleshed at hun formår at sammenflette så mange forskellige billeder og budskaber til en historie, der på mig virker meget sammensat. Flot.

Hun må da være oplagt som det festlige og eftertænksomme indslag ved enhver marketing konference, der har behov for noget ekstraordinært.

1 comment:

Anonymous said...

Mycket informativ post. Tack michaelleander.blogspot.ru tar dig tid att dela vyn med oss.