9/30/09

Conduct siger " Vi overvåger for dårlige, halve løsninger og råber op om det". Nu råber jeg så op om Conduct

Det starter med et besøg på Twitter, hvor jeg tester hash-tags på Denmark, Obama Oprah og Copenhagen. Her falder jeg over et Tweet fra Conduct. Jeg klikker på Tweetet og kommer til Conduct's Twitter profil. Heraf kan jeg forstå at Conduct er et firma.

profilen skriver de;
"We are Conduct. We know the internet and the users. By heart. And we know what they demand from corporations trying to harvest this new market in a good manner."

Fantastisk, ikke?

Husk at jeg ved at jeg selv laver mange fejl, men jeg påstår heller ikke andet.

Nu vil jeg gerne vide mer om Conduct. Fordi deres profil lyder interessant og jeg kender dem ikke.

Så jeg klikker på linket til hjemmesiden. Overrasket finder jeg der kun deres logo. Men en mouseover på linket fortæller mig, at jeg skam kan klikke på det. Og at jeg kan klikke for at komme til "contact and so much more" og noget med at blive redirected til Flickr.

Jeg tænker; Hvad skal jeg nu på Flickr. Jeg vil vide noget om hvad de laver. Har de mon lovet en tegneserie, der beskriver det profilen på Twitter lovede?

Men ak nej. På Flickr kan jeg læse;

We are on flickr!

Want to go back to conduct.dk? Or read more about the word "conduct" on Wikipedia

Please visit our blog, catch us on Twitter, or join us on Facebook

You can also send us an email or call us at +45 207 207 60
This photo has notes. Move your mouse over the photo to see them.


NØJ, hvor er det en sørgelig omgang.
Hvorfor ikke bare;

a) sende mig til bloggen eller "om os" siden med det samme
b) give mig tre muligheder på conduct.dk (blog, twitter, flickr)
c) endnu bedre; lave bloggen om til at være hjemmesiden. For bloggen er fin med en god beskrivelse af firmaets USPs.

Men Conduct vil sikkert hævde, at det hele var en fejl, et eksperiment, baseret på en forglemmelse eller noget.

Fordi. De er Conduct, som de selv så flot skriver. Og de kender internettet.

Vor Herre Bevares for en Conduct.

3 comments:

Joackim Penti said...

Kære Michael,

Tak for din opmærksomhed.

"Nu råber jeg så op om Conduct" Tak for det! Vi lytter nøje efter.

Det kan sikkert gøres meget bedre men jeg bruger http://conduct.dk og deraf følgende links, som en slags præsentation af mulighederne på nettet. Ikke til at få kunder på. Yderligere er der lidt "bagerens børn" over det - men det er vel en undskyldning så den ser vi bort fra.

Nogle af beskrivelserne er måske lidt for pompøse og fra et andet fokus. Men de understreger en pointe.

Jeg vil prøve at forklare idéen herunder som du faktisk illustrerer ret fint med din gennemgang af klik-turen.

På turen rundt i kanalerne kan man se nogle faktuelle ting som at man kan linke aktivt i teksten under billeder på Flickr, man kan orientere folk om sin tilstedeværelse i andre kanaler og man kan komme med fængende statements i sine beskrivelser som får folk til at klikke videre.

Et klik ud i Facebook universet http://www.facebook.com/pages/Conduct/16151188 "afslører" også en fan page uden særlig mange fans, men sat op den skal og igen for at vise hvad man kan og bør når man smider sit brand ud i den kanal.

Hvis vi sad sammen ville jeg forklare en masse om dette og klikke rundt - men det gør vi ikke. Det står alene og bliver misforstået som dårlig conduct. Det er ikke meningen.

Men igen; tak fordi du gad at råbe op.

Det er værdsat og taget til efterretning. For vi er tilstede, vi lytter og går i dialog - og det er det som det gerne skulle handle om når dagen er omme.

Skulle du ønske at vide mere er jeg meget åben for dialog i den kanal du nu end ønsker.

Med venlig hilsen

Joackim Penti
Conduct

Michael Leander said...

Kære Joackim

Kudos fordi du fandt posten. Og double kudos til dig for din kommentar. Det synes jeg er super proft.

Facebook Fanpages med få fans, er der mange, der er skyld i - jeg selv inklusive. Men alt skal jo starte et sted. Og ofte er ressourcer knappe, særligt i mindre virksomheder.

Mine yderligere kommentarer, synes jeg at vi skal gemme til vi en dag mødes personligt.

Jeg sender dig en email.

Venlig hilsen

Michael Leander

Joackim Penti said...

Kære Michael,

Tak for kudos svar og mail. Det lader til at vi er enige om god conduct alligevel.

Først efter jeg havde skrevet kommentaren så jeg at den skulle modereres før udgivelse. Da jeg er stor tilhænger af at reagere med det samme, skrev jeg et åbent svar på Conduct's blog -med et link over til dig.

Det kan du se her: http://blog.conduct.dk/michael-leander-nielsen-blogger-conduct-respon/

Det er ekstrem transparens :)